Stoppet med benzin og lighter i berømt kirke

Natten til skærtorsdag blev en mand anholdt med benzin og lighter ved St. Patrick's Cathedral på Manhattan

Katedralens sikkerhedsvagter var hurtige til at informere antiterrorpolitiet. Politiinspektør ved New York Politi John Miller fortæller mere her. Video_ WABC via AP

Politiet i New York har natten til torsdag smækket håndjernene på en mand fra New Jersey, som blev set gå ind i den berømte St. Patrick's Cathedral med to dunke benzin, lightergas og lightere. Det skriver AP.

Anholdelsen sker kun få dage efter at flammerne hærgede Notre Dame i Paris.

Den uidentificerede 37-årige mand parkerede onsdag aften sin varevogn foran katedralen, som ligger på Fifth Avenue på Manhattan, hvorefter han snusede lidt rundt i området. Klokken 19.55 gik han ifølge politiet tilbage til sin vogn og hentede benzin og ligthergas.

- Da han prøver at gå ind i katedralen, bliver han konfronteret af stedets sikkerhedsvagter, som spørger ham, hvor han skal hen, og fortæller ham, at han ikke kan komme ind i kirken med de genstande, fortæller John Miller fra antiterrorpolitiet i New York.

- Noget af benzinen spilder ud på gulvet, da manden bliver vist ud.

Katedralens sikkerhedsvagter var hurtige til at informere antiterrorpolitiet, som kort efter anholdte og afhørte manden.

- Han påstod, at hans bil løb tør for benzin, da han ville tage en smutvej til Madison Avenue, fortæller Miller.

- Da vi tjekkede bilen, var den dog ikke løbet tør for benzin, så vi tog ham i vores varetægt.

Politiet efterforsker fortsat sagen. Identiteten på den anholdte er dem bekendt.

248 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere