Stor boligforening får Hizb ut-Tahrir-formand

Islandshøjparken i Nivå bestyres fremover at en formand med tilknytning til det islamiske parti Hizb ut-Tahrir. Men den nye formand lover, at hans politiske ståsted ikke vil få indflydelse

Islandshøjparken i Nivå har fået ny beboerformand. (Foto: Morten Flarup)
Islandshøjparken i Nivå har fået ny beboerformand. (Foto: Morten Flarup)

384 boliger i Islandshøjparken i Nivå har fået en ny beboerformand, som er politisk aktiv i Hizb ut-Tahrir og som i videoer på YouTube har kritiseret ytringsfriheden.

Det skriver Frederiksborg Amtsavis.

Omar Saad blev valgt ind bestyrelsen, som består af fem beboere, i starten af februar.

- Jeg stillede op som formand, fordi jeg blev opfordret til det af mange beboere, og jeg vil arbejde for, at folk føler sig godt tilpas og er glade for at bo i Islandshøjparken, siger Omar Saad til Frederiksborg Amtsavis og forsikrer samtidig, at hans tilknytning til Hizb ut-Tahrir ikke har nogen betydning i forhold til formandskabet.

- Min politiske holdning har ikke noget med sagen at gøre og får ingen indflydelse på arbejdet som formand, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Islandshøjparken i Nivå har fået ny beboerformand. (Foto: Morten Flarup)
Islandshøjparken i Nivå har fået ny beboerformand. (Foto: Morten Flarup)

En af bestyrelsens første handlinger har været at opsige en aftale med den kristne organisation Frelsens Hær, som lejede sig ind i et beboerlokale. Her lyder forklaringen dog, at bestyrelsen af princip 'ikke ønsker, at organisationer udefra kan komme foran beboere, der har et behov for at leje lokalet.'

Ifølge forsker i Hizb ut-Tahrir Kirstine Sinclair kan valget af en politisk aktiv formand svinge i begge retninger.

- Der er et paradoks, fordi selvom man er medlem af Hizb ut-Tahrir, kan man godt have rimelige synspunkter om husleje og sige andre fornuftige ting, siger hun og tilføjer:

- Men den bagvedliggende ideologi vil ikke det bedste for flertallet.

Derfor bliver det afgørende, om Omar Saad kan adskille sit engagement i Hizb ut-Tahrir fra sin post som beboerformand, slår hun fast.

170 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere