Stor dusør: Løs gåden om måne-toilet

NASA udbyder dusør til det bedste toilet-design, der både virker i vægtløshed og på månen

I den vægtløse tilstand på rumstationer og tidligere rumfærger, har man benyttet sig af luft til at få dirigeret både urin og afføring i den rigtige retning. Video/redigering: NASA/Mikkel Cramon

Urin og afføring i alle retninger.

Uden tyngdekraften ville det være realiteten for besøgende på et traditionelt toilet.

For at undtage fremtidige astronauter for den oplevelse, udlodder den amerikanske rumorganisation NASA 35.000 dollars (svarende til over 230.000 danske kroner) for at finde en løsning på problemet med at forrette sin nødtørft i rummet - under titlen 'NASA's Lunar Loo Challenge'.

- Det kan være en udfordring at få tingene til at havne der, hvor de skal, fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent hos DTU Space.

I den vægtløse tilstand på rumstationer og tidligere rumfærger, har man benyttet sig af luft til at få dirigeret både urin og afføring i den rigtige retning. Urin har man renset, så den kan genanvendes, mens man har sendt afføringen til destruktion.

Månebaser af urin
Ud over selve udfordringen med funktionaliteten af toilettet, ser astrofysikeren også en anden udfordring.

- Så er der problemet i, hvordan man håndterer affaldsstofferne. Her er en af tankerne i forhold til månen været, at man kunne anvende det stof, der er i menneskers urin, til byggematerialer af det støv, der er på månens overflade - så du anvender urinstof, vand og månestøv til at lave en form for cement, der kan bruges i 3D-printning af elementer til månebasen, fortæller MIchael Linden-Vørnle om de overvejelser, man bør gøre sig, hvis man vil have en chance for at vinde de 230.000 kroner.

Se også: Forskere jubler over urin-cement

61 kommentarer
Vis kommentarer