Stor forargelse: Arbejdspladser forbyder kvinder at bære briller

Et forbud mod briller har fået kvinder i Japan til tasterne i ren forargelse

Foto: Shizuo Kambayashi/Ritzau Scanpix
Foto: Shizuo Kambayashi/Ritzau Scanpix

Flere forretninger i Japan har forbudt kvinder at bære briller i på arbejde.

Det har de gjort af en række årsager, hvilket har skabt et større oprør hos landets kvinder.

En af årsagerne skulle være, at det får kvinderne til at give et 'koldt indtryk'.

BBC melder, at det blandt andet er The Nippon TV og Business Insider, der har berettet om forbuddet.

Andre årsager skulle angiveligt være, at det kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for ansatte i luftfartsselskaber og at det kan være svært for ansatte i skønhedsbranchen at vurdere folks make-up.

Hed debat på sociale medier
Det vides ikke, hvorvidt det som sådan er de pågældende firmaers politikker eller om det er den sociale norm på arbejdspladserne, der har ført til det såkaldte forbud.

Professor i udenlandske studier Kumiko Nemoto har også udtrykt sin forundring over forbuddet.

- Det giver ikke mening, at kvinder ikke må gå med briller. Det er en forældet, japansk tankegang, at det forholder sig sådan, siger hun.

Emnet har selvsagt skabt utilfredshed blandt svagtseende kvinder i Japan, der blandt andet har startet et japansk hashtag, der kan oversættes til 'briller er forbudt'.

Tidligere har der i landet også været stor debat om, at kvinder er blevet bedt om at have højhælede sko på på arbejde.

Det fik i sin tid den japanske skuespiller og forfatter Umi Ishikawa til at starte en bevægelse, der ligeledes fik et hashtag at operere under.

#KuToo blev det til dengang, som går på de japanske ord 'kutsu' og 'kutsuu', der betyder henholdsvis sko og smerte.

- Kvinder bliver især bedømt på deres udseende, siger professor Nemoto.

- Det er i hvert fald det budskab, firmaerne sender med disse politikker, tilføjer hun.

63 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere