Stor kæde i ny offensiv mod konkurrent

Elektronik-kæden Power har fået bedre styr på økonomien, og det får topchefen til at blæse til angreb mod konkurrent

Power opruster til ny elektronik-krig mod Elgiganten. Foto: Ernst van Norde
Power opruster til ny elektronik-krig mod Elgiganten. Foto: Ernst van Norde

Efter det er lykkedes at aflevere et regnskab med et markant mindre underskud end sædvanligt, vil den norskejede elektronikkæde Power igen åbne nye varehuse i Danmark.

Sidste år blev der ellers sat en stopper for de voldsomme planer om udvidelser, da de norske ejere og storbanken DNB hev i bremsen på grund af et tab på mere end en halv milliard kroner i perioden 2014 til 2017.

- Sidste år måtte vi erkende, at vi var nødt til at trække i håndbremsen på ekspansionen og koncentrere os om de butikker, vi lige havde åbnet. Men nu er vi på rekordtid blevet lønsomme, og derfor er der igen opbakning fra ejerne, til vi kan ekspandere, siger administrerende direktør i Power Jesper Boysen til Dagbladet Børsen.

Vil åben syv nye varehuse
Konkurrenten, som nu skal se sig over skulderen igen, er hans tidligere arbejdsgiver Elgiganten. Helt konkret vil Power åbne nogle af de butikker, som kæden ellers tidligere har se sig nødsaget til at droppe.

I år og næste år forventer Power at åbne syv nye varehuse i blandt andet København, Køge og Esbjerg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Op mod syv nye varehuse forventer Power at åbne i løbet af 2019 og 2020. Foto: Ernst van Norde
Op mod syv nye varehuse forventer Power at åbne i løbet af 2019 og 2020. Foto: Ernst van Norde
 

Tidligere har Jesper Boysen meldt ud, at Power har bedt udlejerne tegne et landkort over Elgigantens butikker. Men trods den udmelding, det forbedrede regnskab og planerne om at åbne syv nye butikker, så ryster man ikke i bukserne hos Elgiganten.

- Vi kan selvfølgelig se, at der kommer et big bang, når Power åbner, men når det bliver hverdag igen, ser det umiddelbart ud til, at vi har et fint momentum i vores varehuse, siger Elgiganten-direktør Peder Stedal til Dagbladet Børsen.

I 2017 havde Power et driftsunderskud på 108 millioner, men i 2018 blev det underskud reduceret til 7,6 millioner kroner. I 2016 meldte Power ud, at man ville vokse med en milliard om året de næste tre år frem, men i 2018 er Powers omsætning kun steget med 72,4 millioner kroner i forhold til 2017.

Se også: Butikkers prisgaranti kan give bagslag for kunderne

Se også: Dumt at købe den nyeste fladskærm

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere