Stor mystik: Giftige slanger skyller ind fra havet

Det er ikke til at sige, hvorfor giftige slanger skyller ind på bredden i New Zealand

Det er denne slange, der skyller ind flere steder i New Zealand. Arkivfoto: Mark Colin/AP/Ritzau Scanpix
Det er denne slange, der skyller ind flere steder i New Zealand. Arkivfoto: Mark Colin/AP/Ritzau Scanpix

I fredelige omgivelser skyller giftige slanger ind fra havet og op på sandet til intetanende strandgæster.

Det kunne være en scene fra en gyserfilm, men det er realiteten i New Zealand, hvor flere af strandene på landets nordlige halvdel har fået besøg af sorte slanger med gule maver.

Det er en gulbrystet havslange, med den latinske betegnelse pelamis platura, der flere gange af endnu ukendte årsager har lagt vejen forbi kysten.

De skyller ind i områder, hvor der overraskende nok for den del af verden ikke er mange vilde dyr, der vil kunne skade mennesker. Det kan slangen med det karakteristiske gulebryst derimod.

- Slanger er så ukendte for os i New Zealand, at folk ikke opfatter, at det er slanger eller ikke tror de er giftige og derfor ikke ved, hvordan de skal opføre sig i blandt dem, siger Clinton Duffy til The Guardian, han er specialist i bevaringen af New Zealand's natur og historiske arv.

Slangen kan være dødbringende, og skulle den få sat sin gift i et menneske, så er der ingen modgift i New Zealand ifølge The New Zealand Herald. .

En gulbrystet havslange sætter meget sjældent sine tænder i mennesker. Arkivfoto: Mark Conlin/AP/Ritzau Scanpix
En gulbrystet havslange sætter meget sjældent sine tænder i mennesker. Arkivfoto: Mark Conlin/AP/Ritzau Scanpix
 

Stor mystik
Flere forskellige slanger skyller ind fra havet steder, hvor de ikke normalt ses. De er kommet forbi Japan, Sydkorea og den amerikanske vestkyst.

Der er stor mystik omkring, hvorfor de pludselig skyller op netop disse steder, og det vides endnu ikke. Forskere spekulerer ifølge The Guardian i, at det kan skyldes global opvarmning.

- Det er sandsynligt, at med de skiftende temperaturer, så vil disse regioner være mere indbydende for havslanger, siger Vinay Udyawer, der er Australian Institute of Marine Science's ekspert på hav slanger.

Han oplyser videre, at selvom slangerne er meget giftige, så er de ikke aggressive og det vil være meget sjældent, at de faktisk vælger at bide et menneske.