Stor protest: Over 800 buschauffører siger stop

Over 800 buschauffører holder stormøde i protest mod pressede køreplaner, som ikke giver dem tilstrækkelig tid til at nå på toilettet eller til at holde frokostpause

Buschaufførerne mødes i dag for at stå sammen om bedre arbejdsforhold. Foto: Jens Dresling
Buschaufførerne mødes i dag for at stå sammen om bedre arbejdsforhold. Foto: Jens Dresling

Buschaufførerne mødes søndag i Odense Congress Center, fordi de er utilfredse med dårlige arbejdsforhold som følge af stramme busplaner.

Disse stramme planer gør, at chaufførerne blandt andet ikke kan nå at gå på toilettet eller at spise deres madpakke, hvis de af den ene eller anden grund er blevet forsinkede i trafikken.

- Chaufførerne mødes, fordi de har fået nok. Det er tid til at trykke stop. Det er minut-tyranni, som de udsættes for.

- De skal have tid til at udføre deres arbejde. De skal have tid til at komme på toilettet. Og de skal have tid til at spise deres madpakke, fortæller faglig medarbejder Esben Lock fra 3F Transport Esbjerg til DR.

Små ændringer
Netop 3F har arrangeret stormødet, og det gør de, fordi de vil nå frem til nogle konstruktive løsninger med de forskellige regioner og trafikselskaber, så chaufførerne kan få nogle acceptable arbejdsforhold.

Ifølge Esben Lock kræver det ikke helt store ændringer, for at chaufførerne får en bedre dag.

- Det handler om et øget fokus på planlægningen af ruterne. Det handler om at lave nogle køreplaner, der hænger sammen, siger Esben Lock.

Dagens stormøde kommer ikke til at have nogen indflydelse på busdriften - chaufførerne bruger nemlig deres fritid på at deltage.

346 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere