Stor sparerunde: BT nedlægger arbejdet

De ansatte på BT har valgt at nedlægge arbejdet i forbindelse med sparerunde

De redaktionelle medarbejdere på BT har nedlagt arbejdet i forbindelse med den bebudede sparerunde på BTMX, der er en fusion mellem BT og Metroxpress. Det bekræfter tillidsmand Jesper Vestergaard Larsen over for Ritzau.

Mediawatch skriver, at fusionen betyder, at 14 redaktionelle medarbejdere og ni HK-ansatte bliver fyret.

BT og Metroxpress meldte i november ud, at man ville fusionere under navnet BTMX.

Dengang oplyste Mette Maix, administrerende direktør i Berlingske Media, at sammenlægningen ikke ville ske uden fyringer.

Informeret torsdag
De redaktionelle medarbejdere blev ifølge Mediawatch informeret om organiseringen af BTMX torsdag formiddag.

Ifølge Mediawatch kommer organisationen i BTMX til at bestå af 95 ansatte. Nyhedsorganisationen bliver delt i to, mens sportsredaktionerne bliver lagt sammen.

Ifølge fagbladet Journalistens oplysninger har medarbejderne i første omgang besluttet at nedlægge arbejdet indtil klokken ni fredag morgen, hvor de mødes igen.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere