Stor uenighed blandt danskere

Især kvinder mener, at det er en god idé at lade professionelle stå for fyrværkeriet, viser en undersøgelse

Nytår skydes ind med fyrværkeri i Ringsted natten mellem den 31. december 2020 og 1. januar 2021. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nytår skydes ind med fyrværkeri i Ringsted natten mellem den 31. december 2020 og 1. januar 2021. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Selv om det kun er få dage om året, hvor det er tilladt af affyre raketter og bomberør, så mener næsten halvdelen af de adspurgte danskere, at borgernes affyring af fyrværkeri skal forbydes.

Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af Coop Analyse.

Ifølge undersøgelsen, hvor 1010 danskere over 18 år er blevet spurgt i perioden 19.-25. november, er 45 procent helt eller delvist enige i, at der skal indføres et forbud mod, at private kan affyre fyrværkeri.

De vil i stedet have, at det alene er professionelle, som kan tænde krudtet nytårsaften.

33 procent er helt eller delvist uenige i et forbud for almindelige mennesker. 18 procent er hverken enige eller uenige.

Det er særligt kvinder i Danmark, som mener, at private borgere ikke skal have adgang til fyrværkeri. Ifølge undersøgelsen gælder det for over halvdelen af de adspurgte kvinder.

Kigger man på mændenes besvarelser, ønsker 35 procent et forbud. 42 procent af dem ønsker derimod ikke, at der skal indføres et forbud.

Det fremgår ikke af undersøgelsen, om nogen af de adspurgte mener, at perioden, hvor private kan affyre fyrværkeri, skal forkortes, og i så fald hvor meget.

Som det er i dag, er det tilladt for private at affyre fyrværkeri mellem den 27. december og 1. januar. Man kan dog allerede købe det fra 15. december.

Tilslutningen til et fyrværkeriforbud ligger nogenlunde på samme niveau, som den har gjort de seneste to år.

I 2019, hvor Coop Analyse første gang gennemførte undersøgelsen, var 40 procent helt eller delvist enige i, at et fyrværkeriforbud var nødvendigt.

Samtidig var der dengang 41 procent, som var helt eller delvist uenige.

Et eventuelt fyrværkeriforbud møder dog ikke umiddelbart opbakning i regeringspartiet, Socialdemokratiet.

Til TV 2's 'Go Aften Live' siger retsordfører Kasper Sand Kjær (S), at han ikke tror på, at et forbud vil virke.

Interessen for fyrværkeri falder ifølge undersøgelsen, jo ældre man bliver, viser Coop Analyses undersøgelse.

Blandt de adspurgte er det langt størstedelen af dem, der forventer at købe fyrværkeri i år, under 55 år.

Det gælder for 26 procent af de 18-34-årige og for 28 procent af de 35-54-årige.

For de 55-74-årige svarer ti procent, at de vil købe i år. Imens svarer 88 procent, at de ikke vil.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?