Storbritannien bekræfter første dødsfald efter Omikron

Det er på tide at tage Omikron-variantens smittespredning alvorligt, siger premierminister Boris Johnson

Premierminister Boris Johnson opfordrer alle briter til at få et boosterstik for at bekæmpe Omikron-varianten (Arkivfoto). Foto: Jeremy Selwyn/Ritzau Scanpix
Premierminister Boris Johnson opfordrer alle briter til at få et boosterstik for at bekæmpe Omikron-varianten (Arkivfoto). Foto: Jeremy Selwyn/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Mindst en person i Storbritannien har mistet livet efter at være blevet smittet med coronavarianten Omikron.

Det siger premierminister Boris Johnson mandag.

Det er første gang, at Storbritannien bekræfter et dødsfald efter Omikron-smitte. Tidligere mandag meddelte sundhedsminister Sajid Javid, at der er omkring ti personer indlagt efter Omikron-smitte i Storbritannien.

- Jeg tror, at vi skal droppe den her idé om, at der er tale om en mildere version af virusset. Vi skal i stedet tage det alvorligt, hvor hurtigt virusset spreder sig i befolkningen, siger Boris Johnson ifølge britiske Sky News.

- Det bedste, vi kan gøre, er at få boosterstikket, lyder det.

En del briter har mandag vist sig interesserede i at få det tredje vaccinestik. I hvert fald er der i hovedstaden London lange køer til flere vaccinesteder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de personer, der står i kø, er 29-årige Sarah Jackson. Hun forsøger at få boosterstikket, før hun skal besøge sine bedsteforældre i julen.

- Jeg ved ikke, om det kommer til at lade sig gøre. Jeg er blevet fortalt, at der er en kø på to timer til at kunne registrere sig og en kø på to timer til at kunne blive vaccineret. Men jeg skal også tilbage på arbejde, siger hun.

Storbritannien vil tilbyde boosterstik til alle voksne i løbet af af december.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sagt, at Omikron giver grund til bekymring på grund af dens mange mutationer. WHO har dog samtidig understreget, at det endnu er tidligt at konkludere noget om varianten.

Der har været meldinger fra blandt andet Sydafrika om, at varianten giver mildere symptomer end andre udgaver af coronavirusset. Også det kræver dog yderligere undersøgelser, lyder det fra WHO.

Sydafrika var et af de første lande til at registrere tilfælde af Omikron.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.