Storcentrene åbner: Kunne høre min glæde i hele bygningen

Storcentrene åbner igen, og Ekstra Bladet har besøgt et af mange steder, der er i fuld gang med at gøre klar til den danske storcenter-gængers tilbagevenden

Enten vælter det altid ind med mennesker i Føtex, eller også tager folk forskud på glæden ved åbne storcentre igen. Foto: Mogens Flindt
Enten vælter det altid ind med mennesker i Føtex, eller også tager folk forskud på glæden ved åbne storcentre igen. Foto: Mogens Flindt

Der er travlhed flere steder op til at shoppingcentre må åbne igen mandag.

Ekstra Bladet var et smut forbi Frederiksberg Centret, hvor travle folk som Rebecca Juncker arbejder på højtryk for at få det hele gjort i stand igen inden mandagens genåbning.

- Butikken har jo stået stille i to måneder, så det hele skal sprittes af og gøres klar til, at man trygt kan indtage butikken igen, siger Rebecca, mens hun går rundt blandt de mange røde skotøjsæsker stablet foran hendes skobutik Falkenberg.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rebecca Juncker, 32, Østerbro. Foto: Mogens Flindt
Rebecca Juncker, 32, Østerbro. Foto: Mogens Flindt

Det kom ikke bag på hende, at statsminister Mette Frederiksen gav grønt lys i torsdags.

- Ja, jeg tror ikke, der er nogen i branchen, som blev overraskede, for det var meget forventeligt, at vi skulle få lov at komme i gang og blive en del af den her nye fase.

Og der er blevet arbejdet på døgndrift for at sikre, at der bliver gjort rent, at alle retningslinjer overholdes, og at det gøres 'ordentligt', som hun siger.

For genåbningen er som altid blevet foranlediget af en række direktiver og anbefalinger, som butiksejerne bedes rette sig efter. Blandt andet bør man undgå at folk klumper sig sammen på grund af muligheden for at gøre et røverkøb.

Butiksejer: Helt forkert
Den chance får de heller ikke i Falkenberg, forsikrer butikkens ejer gennem tre år, der dog også mener, det skal være en balance.

- Jeg er fuldstændig enig, at vi ikke skal ud i sådan nogle køtilbud, som vi har set, med gratis is, ost og den slags, for det er helt forkert. Men samtidig må der også være en eller anden form for trækplaster, hvis vi skal op i omdrejninger igen.

Og der kan stadig kan være lidt nerver, når man nu skal kastes ud på et mindre kendt farvand. Uden garantien for regeringshjælp som redningsvest.

- Der blev taget godt hånd om det hele med hjælpepakkerne under lukningen, så jeg har heldigvis ikke været nødt til at fyre nogen. Det er mere efter åbningen, at det bliver spændende at se, hvad der sker.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Carla, 21, Østerbro. Studerende ved siden af arbejdet i Flying Tiger. Foto: Mogens Flindt
Carla, 21, Østerbro. Studerende ved siden af arbejdet i Flying Tiger. Foto: Mogens Flindt

I Flying Tiger på anden etage går et par piger i 20'erne og fylder varer på. Modsat mange andre af kædens butikker har denne været holdt lukket.

- Det har været kedeligt. Vi glæder os til at se mennesker og få noget liv herude igen, fortæller hun.

- Vi har ikke stået her siden de første uger af lukningen, hvor vi lige var herinde og fylde lidt varer op, mens der var fuldstændig tomt herinde. Det var lidt underligt, fortæller butiksassistenten Carla.

Dropper ansigtet
Hos frisøren Poul M i Frederiksberg Centeret har man været bænket ekstra længe, mens andre frisører udenfor shoppingcentre har været i gang længe.

- Jeg har ventet med længsel, fortæller frisøren Mia, som lige var startet i sit drømmejob  i januar efter en del år tilbragt blandt andet i kædens filialer i Jylland.

- Jeg bor på 4. etage, men de kunne høre det helt nede i stuen. Det var de bedste nyheder, man kunne få, når man har sådan en helt ny salon, der bare står tom, fortæller hun om forløsningen efter regeringsudmeldingen.

- Vi har droppet at lave bryn og skæg og den slags, fordi man kommer for tæt på. Det er jo bare at bruge sund fornuft og passe på sine medmennesker.

De har levet med en frygt for at miste kunder til allerede åbnede frisører. Duoen afviser dog, at de selv er endt med at blive klippet andetsteds i løbet af deres lockdown. I Poul M har de holdt sammen og klippet hinanden som gode kollegaer.

Artiklen fortsætter under billedet...

Heine, 28, Vesterbro og Mie, 29, Valby frisører i Poul M. Foto: Mogens Flindt
Heine, 28, Vesterbro og Mie, 29, Valby frisører i Poul M. Foto: Mogens Flindt

I stueetagen hvor Føtex som dagligvarebutik har holdt åbent hele tiden går mange kunder allerede ind og ud, en af dem 30-årige Anna.
I stueetagen hvor Føtex som dagligvarebutik har holdt åbent hele tiden går mange kunder allerede ind og ud, en af dem 30-årige Anna.

17 kommentarer
Vis kommentarer