Store åbningsdag: Girafferne, kamelerne og børnene sammen igen

Siden 19. december har store dele af kulturlivet været lukket ned, men i dag kunne dyrene i Odense Zoo igen byde deres gæster velkommen

Følg Samfund

Fuldstændig ligeglad med både børn og voksne ligger en flok løver og hviler ubekymrede på en sten midt i løveanlægget.

Længere fremme står tre kameler – to hunner og en han – og kigger nysgerrigt, når gæsterne går forbi.

I den anden ende af parken står en flok giraffer og venter tålmodigt på dyrepasseren, som skal fodre de langhalsede dyr foran det fremmødte publikum.

Løverne tog sig en middagslur, men gæsterne nemt kunne få et godt kig på de smykke dyr. Foto: Ernst van Norde
Løverne tog sig en middagslur, men gæsterne nemt kunne få et godt kig på de smykke dyr. Foto: Ernst van Norde

Og publikum er der heldigvis søndag, hvor Ekstra Bladet besøger Odense Zoo på deres tredje genåbningsdag.

Det her er åbnet:

Nedlukningen af følgende lokaler og lokaliteter ophørte fra og med søndag.

Stederne genåbnes med krav om coronapas samt mundbind eller visir indendørs.

  • Folkehøjskoler, aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitetet.
  • Udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere eller tilskuere, som tilbydes billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg (siddende)
  • Zoologiske anlæg, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier
  • Museer, videnspædagogiske aktivitetscentre og kunsthaller.

Følgende steder genåbner også fra og med søndag, men her har Epidemiudvalget i Folketinget besluttet, at deltagerbegrænsningen skal være på 500 personer indendørs. Epidemikommissionen havde anbefalet et loft på 350 personer.

  • Biografer
  • Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter
  • Scenekunstforestillinger
  • Forevisninger
  • Storskærmsarrangementer og lignende
  • Teatre
  • Kulturhuse
  • Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes foredrag og konferencer
  • Indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere eller tilskuere, som tilbydes billetter gratis

 

  • Det er desuden besluttet at afskaffe arealkravet i folkekirken og andre trossamfund fra søndag.

Girafferne er yndlings
Bedstemor Karin Frederiksen på 61 år og hendes barnebarn Albert Svane på to år var sammen taget i zoo for at nyde lidt kvalitetstid.

Makkerparret fra Odense er normalt flittige gæster i parken.

Karin Frederiksen og Albert Svane var med til at se girafferne blev fodret. Foto: Ernst van Norde
Karin Frederiksen og Albert Svane var med til at se girafferne blev fodret. Foto: Ernst van Norde

- Vi har årskort, så vi kommer her rimelig tit. I sommers var vi her rigtig meget, siger Karin Frederiksen, mens Albert hilser på girafferne.

Som pensionist har det hurtigt kunne føles ensomt under de efterhånden talrige nedlukninger. Men bedstemor Karin har heldigvis kunnet hoppe i boble sammen med børnebørnene.

- Min datter har jo arbejdet hjemmefra, så jeg har hjulpet derhjemme. Det har været dejligt at være sammen.

Men selvom nedlukningerne har været hårde, mener Karin Frederiksen, de har været nødvendige – også i deres kære zoologiske have.

Også girafferne syntes, det var dejligt med selskab. De stod nysgerrigt og kiggede på det fremmødte publikum. Foto: Ernst van Norde
Også girafferne syntes, det var dejligt med selskab. De stod nysgerrigt og kiggede på det fremmødte publikum. Foto: Ernst van Norde

- Når jeg ser på smittetalene, så mener jeg, at det har været rigtigt at lukke ned. Nu håber jeg bare på et 2022, hvor det hele forhåbentlig kan forblive åbent, siger Karin Frederiksen.

- For det er da en dejlig dag i dag, slutter Karin Frederiksen glad.

Albert er også glad for at være tilbage. Hans yndlingsdyr i parken er girafferne – og girafferne kan også meget godt lide Albert.

Godt besøgt
Allerede før middag havde der været knap 500 gæster igennem indgangen i Odense Zoo.

Og det er godt besøgt for sæsonen, siger direktør i haven Bjarne Klausen.

- Vi kan fornemme, at vores gæster savner det og gerne kommer tilbage. Det kunne vi også mærke efter de andre nedlukninger, hvor vi har haft rigtig mange gæster, siger Bjarne Klausen, der indkaldte sit personale torsdag for at gøre klar til åbningsdagen.

Direktør i Odense Zoo Bjarne Klausen var en glad mand søndag. Selvom nedlukningen ikke har været sjov, mener Bjarne Klausen også, at det har været det rigtige. - Vi vil jo gerne kunne invitere mange mennesker indenfor, og det harmonerer jo ikke  med smittespredning, siger direktøren. Foto: Ernst van Norde
Direktør i Odense Zoo Bjarne Klausen var en glad mand søndag. Selvom nedlukningen ikke har været sjov, mener Bjarne Klausen også, at det har været det rigtige. - Vi vil jo gerne kunne invitere mange mennesker indenfor, og det harmonerer jo ikke med smittespredning, siger direktøren. Foto: Ernst van Norde
 

- Vi kan sådan set hurtigt åbne og lukke. Det krævede lidt oprydning og rengøring, men man jo efterhånden sige, at vi er vant til at omstille os ret hurtigt, siger Bjarne Klausen.

Også de fleste af dyrene virker til at nyde selskabet i haven igen.

- Vores aber er ligeså nysgerrige på gæsterne, som gæsterne er nysgerrige på dem. Det samme gælder flere af det andre dyr, som også er sociale. 

- Men her i nedlukningen har vi faktisk oplevet vores dovendyr på en anderledes måde. Den er kommet noget længere frem, end hvad vi er vant til. Den har ovenikøbet lige fået en unge, og jeg var selv så heldig, at opleve ungen på helt nær hånd forleden dag, smiler Bjarne Klausen.

Selvom der er kommet gæster i parken igen, understreger zoo-direktøren, at dyrene stadig har masser af mulighed for at få ro hele året rundt.

- Dyrene er jo helt trygge ved, hvad der er deres arealer, og hvad der er vores. Så hvis de har brug for at trække sig, har de jo masser af plads til det, siger Bjarne Klausen.
 

Nogle af de børn, som var taget på besøg hos dyrene i Odense søndag, var Magnus på syv år og Maja på to. De  havde taget deres far, Bjarne, med, mens mor arbejdede derhjemme. Majas yndlingsdyr var girafferne, mens storebror bedst kunne lide løverne. Familien var kørt fra Svendborg for at besøge Odense Zoo. Foto: Ernst van Norde
Nogle af de børn, som var taget på besøg hos dyrene i Odense søndag, var Magnus på syv år og Maja på to. De havde taget deres far, Bjarne, med, mens mor arbejdede derhjemme. Majas yndlingsdyr var girafferne, mens storebror bedst kunne lide løverne. Familien var kørt fra Svendborg for at besøge Odense Zoo. Foto: Ernst van Norde

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Satsede stort på julen og mistede fem millioner i omsætning

Selvom Direktør i Odense Zoo Bjarne Klausen smiler i dag, så var det en mavepuster, da nedlukningerne blev meldt ud kort før jul.

- Vi har i år satset stort på julen. Vi havde fået trykt en julekalender til butikkerne, fået skrevet en julehistorie, hyret levende nisser og pyntet hele haven i lys, siger Bjarne Klausen, der sammen med resten af administrationen har brugt halvandet år på at planlægge juleeventet.

Odense Zoo forventer, at de har mistet omkring fem millioner kroner på regeringens nedlukning før jul. Foto: Ernst van Norde
Odense Zoo forventer, at de har mistet omkring fem millioner kroner på regeringens nedlukning før jul. Foto: Ernst van Norde

- Der nåede at komme 50.000 gæster ind og se vores julearrangement, men vi havde forventet, at dagene mellem jul og nytår skulle blive nogle af de helt store dage for os.

- Faktisk regner vi med, at vi har mistet 30.000 besøgende mellem jul og nytår, siger Bjarne Klausen.  

Og det svarer ifølge direktøren til en mistet omsætning på fem millioner kroner brutto.

- Det er selvfølgelig megaærgerligt. Men når man laver så stor en satsning, er det jo ikke kun for et enkelt år. Så vi håber selvfølgelig at kunne gøre det igen de kommende år, siger Bjarne Klausen.

Reddet af regeringen
Der er ikke mange direktører, som roser nedlukningerne og regeringen, men Bjarne Klausen har taget sig en vigtig erfaring med fra de seneste to år.

- Jeg må sige, at hvis ikke det havde været for den kompensationsordning, som regeringen har lagt frem, havde det set slemt ud for os.

- Selvfølgelig tjener vi ikke penge på at være lukket ned, men vi får kompensation, og den kompensation har holdt os kørende.

 

Om de fem millioner kroner bliver dækket, er dog tvivlsomt.

- Jeg kan være bekymret for, at vi får svært ved at bevise over for Erhvervsstyrelsen, at det er reelt mistet omsætning.

- Vi har ikke før satset på julen, og vi har heller ikke før i julen forventet så højt et antal gæster, som vi forventede i år.

Men heldigvis for Bjarne Klausen forventer Odense Zoo, at 2022 bliver deres år.

- Vi forventer et fantastisk år med masser af gæster og ingen nedlukninger. Faktisk forventer vi, at 2022 bliver et rekordår i forhold til besøgende, slutter Bjarne Klausen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+