Storebæltsbroen klar med stor nyhed - om et år

Det bliver 'hurtigere og nemmere' for bilister at komme over Storebælt fra efteråret 2019

Arkivfoto: Simon Fals/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Simon Fals/Ritzau Scanpix

Efter at have haft det samme betalingsanlæg i 20 år, har selskabet bag Storebæltsbroen besluttet, at det er på tide at skifte det ud.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

A/S Storebælt har derfor indgået en aftale med det norske firma Q-Free, som skal stå for at skifte det eksisterende anlæg ud med et nyt i løbet af 2019.

– Det nye betalingsanlæg bliver en version 2.0. Det betyder, at vi vil kunne give kunderne en endnu bedre serviceoplevelse, end det vi kender til i dag, siger Jens Kjær Nielsen, chef for Storebælts betalingsanlæg, i pressemeddelelsen..

Konkret betyder ændringerne, at antallet af baner til dem, der benytter BroBizz eller PayByPlate, bliver udvidet fra fire til seks i hver retning, og samtidig bliver hastigheden sat op til 50 km/t gennem anlægget. Omkring 73 procent af alle, der krydser Storebæltsbroen, har en af de to ekspresløsninger.

Samlet set vil flere kunder kunne komme igennem på kortere tid, hvorfor broen altså vil have bedre mulighed for at håndtere den øgede trafikmængde.

Installationen af det nye anlæg vil blive indledt næste sommer, og den forventes at stå klar i efteråret 2019.

Sund&Bælt forsikrer, at overgangen til det nye anlæg ikke vil påvirke de daglige bilister.

I det nye anlæg er der blandt andet et nyt klassifikationssystem, nye kameraer til at aflæse nummerplader, LED-skilte over vejbanerne og nye selvbetjeningsterminaler.

267 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere