Storfiskers kone er død

Birthe Kjeldsen, der også selv blev dømt i omfattende svindelsag, er afgået ved døden

Henning Kjeldsen blev landskendt for sin rolle i omfattende sag. Nu er han og familien ramt af stor tragedie. Arkivfoto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Henning Kjeldsen blev landskendt for sin rolle i omfattende sag. Nu er han og familien ramt af stor tragedie. Arkivfoto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

56-årige Birthe Kjeldsen, der var gift med storfiskeren og kvotekongen Henning Kjeldsen, er afgået ved døden.

Det fremgår af cpr-registeret og af en liste på afdoede.dk.

Birthe Kjeldsen blev i december selv dømt i den omfattende svindelsag, hvor hendes mand var den hovedtiltalte.

Mens Henning Kjeldsen blev idømt en bøde på 54 millioner for at have overtrådt reglerne om fiskekvoter fra 2013 til 2019, blev Birthe Kjeldsen idømt en bøde på 3,5 millioner kroner.

Ifølge dommen havde hun fungeret som stråmand for sin mand, idet hun stod som ejer af en virksomhed, der havde fiskekvoter for millioner, på trods af at hendes mand var den reelle ejer af virksomheden.

Birthe Kjeldsen stod til kun at eje en jolle på fem og en halv meter på trods af, at hun i virksomheden havde fiskekvoter for 123 millioner kroner, og derfor vurderede retten altså, at hun reelt ikke bedrev fiskerivirksomhed.

Årsagen til dødsfaldet er ikke oplyst, men der er startet en indsamling hos Kræftens Bekæmpelse til minde om Birthe Kjeldsen. Indsamlingen er målrettet forskning øremærket modermærkekræft i øjet, som har spredt sig til leveren.

Ekstra Bladet har fredag været i kontakt med Henning Kjeldsen, men han ønsker ikke at kommentere dødsfaldet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+