Storkonflikt kan ramme kræftsyge

Udredningen af kræftpatienter i Danmark kan blive forsinket, hvis der kommer strejke og lockout

Kommer der strejke og lockout i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, kan det gå ud over Danmarks kræftpatienter, hvis forløb kan blive forsinket.

Det kan have alvorlige konsekvenser, siger en kræft-eksperter til Politiken.

Går overenskomstforhandlingerne i vasken lyder bekymringen på, at de kræftsyges udredningsforløb vil blive forsinket, og det vil blandt andet gå ud over de folk, der går til lægen med ondt i maven og vægttab, som kan være symptomer på kræft, men som i første omgang ikke vil blive opfattet som det eller som akut.

Og da der under strejke og lockout normalt kun er et nødberedskab tilknyttet hospitalerne og lægepraksiserne, vil de patienter ikke blive omfattet her.

- En stor del af dem, vi ender med at diagnosticere med kræft, har begyndt udredning på baggrund af symptomer, vi ikke troede havde at gøre med kræft. Derfor er jeg alvorligt bange for, at der med den massive lockout, der er meldt ud, vil være kræfttilfælde, der vil blive forsinket i udredningen, siger Lars Henrik Jensen til Politiken, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og overlæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus.

Han fortæller, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis forløbet bliver forsinket, da jo hurtigere du starter et behandlingsforløb, jo større er chancerne for overlevelse.

35.000 nye tilfælde hvert år
Ifølge Kræftens Bekæmpelse registreres der hvert år omkring 35.000 nye kræfttilfælde. Her er 8000 af dem patienter, som henvender sig med symptomer som træthed eller blodmangels - symptomer som i første omgang ikke blev sat i forbindelse med kræft.

Lige nu bliver der forhandlet mellem regionerne og fagforeningerne om et nødberedskab. Det skal varetage konfliktramte opgaver, som regioner og fagforeninger bliver enige om er livsnødvendige.

De er på forhånd enige om, at klassiske kræftsymptomer som knuder indgår herunder. Det samme gør patienter, som allerede er i et kræft-pakkeforløb - de får også fortsat lov til at blive behandlet.

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere