Storm kan ramme Danmark allerede i nat

Vindstød op til stormstyrke kan ramme landet i aften og nat - vejdirektoratet advarer bilister

DMI har netop udsendt et forvarsel om regulær storm på fredag. (Arkivfoto: POLFOTO)
DMI har netop udsendt et forvarsel om regulær storm på fredag. (Arkivfoto: POLFOTO)

Denne uge bliver en blæsende én af slagsen, og allerede i aften kan Danmark faktisk blive ramt af en storm.

- Vinden tiltager i løbet af i aften og i nat tager den til, og der vil kunne komme kraftige vindstød af stormstyrke. Det bliver kystområderne, der vil kunne mærke det mest, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Olaf Mathiassen.

Hos Vejdirektoratet advarer man bilister, der skal over broerne.

Risikoen for en regulær storm i slutningen af denne uge er samtidig blevet så høj, at DMI har udsendt et forvarsel om, at den kan ramme landet fredag.

Vandet er på dette tidspunkt lige begyndt at strømme ind over sommerhusområdet, hvor Svend Erik Plum og Lisabeth Toft har sommerhus. To timer senere var området dækket af vand op i en meters højde. (FOTO: PRIVAT). Samfund Et år efter stormen Bodil: Dette år har revet alle kræfter ud af os

Ifølge DMI kan stormen melde sin ankomst fra fredag ved middagstid og 12 timer frem.

- Vi går ind i en generelt meget blæsende uge. Og fredag kan der komme vindstød af stormstyrke, som kan blive til en regulær storm, da middelhastigheden kan komme over de 25 m/s, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Olaf Mathiassen.

Ifølge forvarslet er hele landet i risikozonen for at blive ramt, men især én del er mest udsat. 

- Det bliver nok mest den nordlige del af landet, der er udsat, men det afhænger lidt af den kurs, som lavtrykket har, siger han.

Kim Boddums hus blev totalskadet af stormen Bodil. (Foto: Mikkel Tariq Khan) Samfund Kim mistede sit hus under stormen Bodil: Sådan går det nu

Heldigvis forventer han dog ikke, at stormen bliver på samme niveau som sidste års vilde storme Bodil og Allan.

- Det bliver ikke noget, der overgår sidste år. Det tror jeg ikke på, siger han.

Sidste år måtte selv juletræet på Rådhuspladsen i København se sig nedlagt af 'Bodil'. (Læservideo)

Forvarslet omfatter de næste 2-5 døgn, men allerede i nat vil flere danskere formentlig kunne mærke vindstød af stormstyrke.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer