Torsdag eftermiddag fik Magasin Du Nord fint besøg af sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Ministeren kom for at hjælpe stormagasinet med at smide de sidste cigaretter ud, for Magasin har valgt som det første supermarked i Nordeuropa at kvitte smøgerne.
Direktør for Retail i Magasin, Frederik Nielsen, ser frem til at lægge en mere sund linje i det store supermarked Mad & Vin, der ligger i kælderetagen på Kongens Nytorv.
(Artiklen fortsætter under billedet)
- I forbindelse med en omlægning af vores mad og vin-sektion, har vi valgt at droppe cigaretterne. De er vanedannende og usunde. Nu gør vi plads til flere sunde varer. Det handler om, hvad man tager ind i kroppen, siger han til Ekstra Bladet.
Der står farvestrålende slik i børnehøjde i kiosken. Det kan også være usundt og vanedannende. Har I tænkt jer at fjerne det?
- Jeg tænker, at meget af det, man indtager kan være usundt, hvis man tager det ind i store mængder. Vi har også stadigvæk øl og vin i store mængder. Men hvis man tager det i begrænsede mængder, er det okay, siger Frederik Nielsen.
Ifølge Magasin har smøgerne været en indbringende indtægtskilde, men spørger man danskere på gaden, så er der ikke blandt dem utilfredshed med, at de nu ikke længere kan købe deres cigaretter der.
Abe pulser løs: Bliver fodret med cigaretter
Seerne er vildt forargede over Liberty: Anita talte 25 tændte cigaretter