Onsdag eftermiddag udspillede der sig dramatiske scener ved Cape Fiolent i Sortehavet.
Meldinger om varselsskud, bomber, øjenvidneberetninger om flådeskibe, der sejlede faretruende tæt på hinanden, og to lande med hver deres version er hovedingredienserne i den seneste konflikt mellem Rusland og Nato.
Det russiske forsvarsministerium hævder, at Rusland affyrede varselsskud mod det britiske krigsskib Defender i Sortehavet, og at et kampfly smed advarende bomber på skibets rute, som de mener befandt sig i russisk farvand.
Briterne kalder det blot en anmeldt militærøvelse fra russernes side. Begge parter fordrejer billedet for egen vindings skyld, mener dansk ekspert.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Briternes bevidste valg
Konflikter som denne mellem Rusland og et Natoland tæt på den annekterede Krim-halvø er nemlig uundgåelige, fordi begge parter føler sig berettiget til at handle, som de gør.
Det forklarer ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel Hansen:
- Det var en dramatisk situation, og der vil komme flere af dem, fordi briterne ønsker at markere, at det er et sted, som de godt må sejle, og russerne vil omvendt markere, at det er deres farvand. Men briterne har jo sejlet tæt på bevidst. Rusland vil kalde det en provokation, mens andre vil sige, at briterne forsøger at opretholde nogle principper.
- Det, der er stridens kerne, er jo, at Nato ikke anerkender annekteringen af Krim. Rusland siger, at det er deres territorium, og at de bestemmer suverænt, hvem der må sejle der. Briterne mener til gengæld, at Krim er ukrainsk, og om de så har fået tilladelse af Ukraine til at sejle i området, eller om de hævder, at det er internationalt farvand, og at der er fri passage, er svært at vurdere, men de sejler der for at bevise deres pointe.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der blev skudt
Flemming Splidsboel Hansen fortæller videre, at der trods de modstridende meldinger var tale om en alvorlig episode.
- Nu var der jo faktisk en BBC-journalist ombord på det britiske skib, og jeg har set nogle af hans optagelser. Det ser unægteligt dramatisk ud. De sejler tæt på, og de flyver tæt på, men selve affyringen af de små missiler sker så et stykke væk. Det er nok til, at Rusland kalder det varselskud.
- Samtidig kan briterne sige, at det ikke var så dramatisk. Russerne fløj tæt på, de sejlede tæt på, og de affyrede skud, men det var allerede planlagt og anmeldt som en øvelse.
Ruslands præsident Vladimir Putin indviede efter annekteringen af Krim en bro, som forbinder Rusland med halvøen ...
Lang vej til krig
Ifølge nyhedsbureauet Interfax har forsvarsattachéen på den britiske ambassade i Moskva stået skoleret for det russiske forsvarsministerium.
Russerne har ligeledes truet med, at bomberne ikke rammer ved siden af næste gang.
Men seniorforskeren mener ikke, at der er tale om en reel og farlig eskalering i konflikten mellem Nato og Rusland.
- Det her forstærker selvfølgelig det dårlige forhold mellem Rusland og Nato og Rusland og Storbritannien. Men der er jo en form for dramaturgi i det her, som alle accepterer. Flyver russiske kampfly ind i vores territorium, protesterer vi og indkalder ambassadøren, og så sker der ikke mere. Ingen tør at tage det sidste skridt.
Flemming Splidsboel Hansen henviser blandt andet til en situation i 2015, hvor Natolandet Tyrkiet skød et russisk kampfly ned på grænsen mellem eget og syrisk luftrum.
- Der skete det, som alle frygtede, men det, som egentlig blev konsekvensen, var, at alle blev så forskrækket over det, at de skyndte sig at træde et skridt tilbage. Man ved godt, at der er for meget på spil, og den lære kan vi også tage med fremadrettet, når der opstår de her mini-konflikter.
I begyndelsen af juni fløj to russiske kampfly blandt andet ind i dansk luftrum ved Bornholm.