Stormen er over os: Stilladser, tagplader og træer lider

Nattens blæst driller trampoliner, træer og stilladser onsdag morgen og formiddag

'Kør forsigtigt' lyder det fra politiet (Arkivfoto/AP)
'Kør forsigtigt' lyder det fra politiet (Arkivfoto/AP)

Der suser ikke kun i skørterne onsdag formiddag. Også træer, tagplader og stilladser lider under stormende vinde.

- Falck er kørt til Ballerup for at holde øje med et stort, tre-etagers stillads, som godt kunne se ud til at vælte. De tror dog, der bliver stående, siger Peter Miles, der er kommunikationsmedarbejder hos Falck.

Samfund Storbæltsbroen i beredskab efter stormvarsel

Har du vejrbilleder fra morgenens blæsevejr, som vi må bringe på Ekstra Bladet? Send dine billeder til 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (koster alm. takst)

Naboer fortæller til Ekstra Bladet, at stilladset står der, fordi de er ved at skifte isolering.

- Jeg kan godt høre, det skramler meget derude. Mest af alt er her dog koldt. Men jeg håber da, stilladset bliver stående derude, siger Kirsten Foldager, der bor i en af lejlighederne ved stilladset.

På Øresundsbroen er et godstog gået i stå i retning fra Sverige mod Danmark, og det giver forsinkelser i begge retninger, da togene derfor skal deles om det ene spor.

DSB oplyser, at det giver forsinkelser på omkring 15 minutter mellem Kastrup Lufthavn og Malmø. Dog regner man med, at trafikken allerede er normal igen omkring klokken 09.00

Pas på broerne

På Storebæltsbroen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst. Hastighedsbegrænsning 80 km/t, hvilket forventes ophævet kl. 11.00.

På Øresundsbroen frarådes vindfølsomme køretøjer ligeledes at passere broen på grund af hårde vindstød, og hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Væltede træer
Også væltede træer har fået myndighederne tidligt ud af dynerne.

- Et træ væltede i nat ind over skinnerne ved Billum i Sydjylland. Et regionaltog kom så til at køre ind i det, men det kunne dog godt køre videre, og ingen er kommet til skade, siger vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

De tidlige morgentimer vil derfor gå med at fjerne træet. I Nordjylland skal der også ryddes lidt op.

- Vi har et stort, væltet tre ved Gandrup, som spærrer. Men det er ved heden, og der kommer næsten ingen trafik, siger vagtchefen fra Nordjyllands Politi.

  DMI har netop udsendt et forvarsel om regulær storm på fredag. (Arkivfoto: POLFOTO) Samfund Storm kan ramme Danmark allerede i nat

Flyvende tagplader
I Norge har blæsten for alvor taget fat. Både kastes frem og tilbage i Oslofjorden. Så voldsomt, at brandvæsnet har måtte give op. Det skriver Aftenposten.

Mediet melder også om voldsomme mængder af vand på kørebanerne, og løse tagplader som løsner sig og flyver af husene. Politiet i Østfold har derfor advaret fodgængere mod at færdes i trafikken, fordi sten og plader kan suse rund. Flere parkerede biler er ramt.

Det kommer til at ruske godt og grundigt her til morgen. (Foto: AP) Samfund Vejrtjenesten: Så slem bliver morgen-stormen

Også juletræer og trampoliner blæser rundt. Derfor er det en god ide at sikre dem - også i Danmark.

Flyvende havetrampoliner er desværre stadig et problem, vi ser år efter år. Når vejrguderne raser, kan et vindstød være nok til at sende trampolinen på en flyvetur, siger Mette Cramon, der er fungerende kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen.

Hun anbefaler derfor, at man pakker trampolinen sammen her om efteråret.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer