Stormen: Jette kunne ikke evakueres fra sit hus

En beboer, der skulle have været evakueret fra sit hus i Lemvig, var nødt til at blive for at holde styr på en pumpe i kælderen

- Det er sgu træls, men der er ikke noget at gøre ved det. Men vi er blevet hjemme, fordi vi har fået installeret en pumpe i kælderen, så den er vi nødt til at kunne holde øje med, siger Jette Skovmose fra Lemvig.

Hun skulle ellers have været blandt de omkring 145 borgere, der er blevet evakueret fra deres hjem på grund af den kraftigt stigende vandstand i Limfjords-byen.

Hun fortæller, at de under stormen Bodil i december 2013 også fik oversvømmelse, og efter det fik de installeret en pumpe.

I deres have ligger der i skrivende stund mindst en meter vand. Men på trods af det ligger der kun ti centimeter vand i deres kælder på grund af pumpen. Men de havde fået deres værdier op fra kælderen.

- Vi skal selvfølgelig i gang med nogen oprydning, og det er da træls, siger Jette Skovmose, der trods alt er ved godt mod.

 

1 af 4 Beredskabet i fuld gang med at pumpe. (Foto: Rene Schütze)
2 af 4 Omkring 145 beboere er evakueret fra Lemvig på grund af den forhøjede vandstand. (Foto: Rene Schütze)
3 af 4 Sådan ser der ud i Lemvig, søndag. (Foto: Rene Schütze)
4 af 4 Jette Skovmose har en pumpe installeret i huset, der skulle holdes øje med, så hun ville ikke evakueres. (Foto: Tv-grab/Rene Schütze)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere