Stormstød i nat: Så kraftigt blæser det

Der er målt vindstød af stormstyrke på den jyske vestkyst. Nu er blæsevejret på vej mod hovedstaden

Et kraftigt blæsevejr ramte natten til fredag Danmark. (Arkivfoto: Miriam Dalsgaard)
Et kraftigt blæsevejr ramte natten til fredag Danmark. (Arkivfoto: Miriam Dalsgaard)

Efterårets første større blæsevejr ramte natten til fredag Danmark, og langs med den jyske vestkyst blev der målt vindstød af stormstyrke.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved DMI, Mogens Rønnebek, til Ekstra Bladet.

- Blæsten har ramt i det hjørne, som vi have forventet: Fra Thyborøn til Hirtshals i det nordvestlige Jylland, siger Mogens Rønnebek og fortsætter.

- Vi har en måler ved Thyborøn, hvor det kulminerede klokken 01 med en middelvind på 21 meter/sekundet og vindstød på op til 28 m/s.  Det var det kraftigste, vi målte.

På vej mod øst
Klokken 3.30 var det værste overstået på vestkysten, og blæsevejret bevægede sig mod øst og vil tidligt fredag morgen ramme hovedstadsområdet.

- Lige nu blæser det i Kattegat med en middelvind på 15 m/s, og det nærmer sig øst. Her kulminerer det i de næste par timer, siger Mogens Rønnebek til Ekstra Bladet.

(Screenshot: DMI)
(Screenshot: DMI)
 

Han forklarer, at blæsevejret ikke kan betegnes som storm, da det kræver, at middelvinden når op på 25 meter/sekundet. Den kraftigste middelvind blev i nat målt til 21 m/s ved Thyborøn.

Københavnerne kan dog glæde sig over, at blæsten vil løje af, inden den når frem til hovedstaden.

- Der kommer vel vindstød på omkring 12-15 meter/ sekundet, men jeg kan allerede nu mærke at det rusker lidt i vinduerne, siger Mogens Rønnebek fra meteorologernes hovedkvarter i København.

Ved 5-tiden fortæller Ekstra Bladets læser Daniel Hartmann, at han befinder sig på Bornholm, hvor det er begyndt at blæse kraftigt op.

- Jeg kan bekræfte, at det også blæser her. Det rusker i vinduerne, men jeg sidder heldigvis indenfor og er ved at afslutte arbejdsdagen, fortæller han.

Klokken 6 advarer Nordsjællands Politi trafikanterne:

Risiko for trafikken
Den kraftige blæst skyldes, at et dybt lavtryk i aftes og i nat bevægede sig ind over Danmark fra vest. Samtidig blæste det kraftigt syd for lavtrykket.

Det var ventet, at det nordvestlige Jylland ville blive ramt hårdest, og DMI havde da også udsendt et varsel om risiko for vindstød af stormstyrke for Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Hjørring.

Vindstød af stormstyrke kan ifølge DMI medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Der er desuden risiko for, at broer må lukkes for trafik.

Der er dog foreløbig inden meldinger om brolukninger, men på Storebælt advares der imod blæst, der kan påvirke kørslen.

I løbet af morgenen aftager blæsevejret, og fredag formiddag vil vindstyrken være nede på frisk eller hård vind i den nordlige og østlige del af landet.

1 af 2 (Screenshot: DMI)
2 af 2 Et kraftigt blæsevejr ramte natten til fredag Danmark. (Arkivfoto: Miriam Dalsgaard)
0 kommentarer
Vis kommentarer