Stormstyrke på vej

- Det bliver en rigtig våd start på sommeren, lyder den triste melding

Producer: Emma Svendsen

Blæsende, vådt og langt fra sommer.

Sådan lyder prognosen fra DMI om de kommende dages vejr, der ødelægger, hvad der ellers kunne have været en lækker sommerweekend.

- Det bliver en rigtig våd start på sommeren. Et lavtryk kommer over os. Søndag bliver det blæsende, og i Nordjylland kan man opleve vindstød af stormstyrke, siger Triner Pedersen, vagthavende meteorolog hos DMI, til Ekstra Bladet.

End ikke solskinsøen Bornholm kommer til at gå fri, og temperaturerne kommer ikke langt over 15 grader.

Og ser man frem mod næste uge, bliver man skuffet.

- Faktisk bliver det en ringe uge, lyder den nedslående melding,

Mandag og tirsdag ser trist ud, hvis man drømmer sig væk til sydens sommer og sol. Onsdag er situationen mere usikker, men der er ikke noget opmuntring af spore.

Så indtil nu må man altså gemme sin kølerhjelm (brystkasse, red.) væk lidt endnu.

103 kommentarer
Vis kommentarer