Annonce:
Annonce:

Stort flertal klar til at lægge omstridt motorvejsprojekt endeligt i graven

Seks partier, der til sammen råder over et flertal i Folketinget, opfordrer i et brev regeringen til endeligt at skrotte det foreslåede motorvejsprojekt Ring 5 på tværs af Hovedstadsområdet

Annonce:
Følg Samfund

Der er nu et endog ganske stort flertal for at lægge det foreslåede motorvejsprojekt Ring 5 endegyldigt i graven efter snart 50 år på tegnebrættet.

Det skriver TV2 Lorry.

Seks partier på tværs af det politiske spektrum, der til sammen råder over et flertal i Folketinget, opfordrer nu transportministeren til hurtigst muligt at indkalde til et møde, der en gang for alle skal henvise visionen om Ring 5 til skraldespanden.

I et brev til transportminister Trine Bramsen skriver ordførere fra Venstre, SF, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at mødet skal ske ”med det klare udgangspunkt, at den reserverede korridor ophæves helt”.

Annonce:

- Det kan ikke gå hurtigt nok med at få ophævet denne arealreservation, der i så mange år har lagt bånd på borgere i Nordsjælland og i resten af korridoren. Vi kan ikke vente på at ministeren tager initiativet, så derfor inviterer vi nu os selv til en kop kaffe og forhåbentlig en beslutning, siger Mette Abildgaard (K).

Flertallet imod Ring 5 er kommet i stand, efter Venstre lige før påske meldte ud, at de nu også trak opbakningen til projektet.

- Vi glæder os over, at modstanden mod Ring 5 nu er kommet så langt, at selv Venstre, der jo ellers ikke har været til at hugge og stikke i, er kommet med, så vi nu har et flertal. Det er en lille sejr, siger Henning Hyllested (EL).

Brev til regeringen
Samtidig har støttepartiet Radikale Venstre længe ønsket at få Ring 5-planerne endeligt skrottet, mens Frie Grønne og Alternativet også er imod motorvejen.

- Vi tilslutter os fuldt ud, at man skal droppe Ring 5 og ophæve arealreservationen. Vi kan ikke se grunden til, at man skal holde projektet i live længere, siger transportordfører Rasmus Helveg Petersen (R).

De seks partier bag brevet råder sammen med Radikale Venstre, Frie Grønne og Alternativet over et flertal i Folketinget.

Annonce:

Det efterlader regeringspartiet Socialdemokratiet og Liberal Alliance, der endnu ikke offentligt har vendt tommelfingeren nedad til motorvejsprojektet.

Vil ikke udtale sig
TV 2 Lorry har rettet henvendelse til transportminister Trine Bramsen (S). Ministeren ønsker dog ikke at udtale sig om hverken brevet eller regeringens holdning til Ring 5-projektet.

Folketingets partier blev i juni 2021 enige om en infrastrukturaftale frem mod 2035 uden der vel at mærke indgik nogle trafikale investeringer i Ring 5-korridoren.

- Vi har lyttet til de politiske partier på Christiansborg, inden vi lavede det her udspil. Og når man lytter til dem, så er der ikke ligefrem udtalt begejstring for projektet Ring 5, sagde socialdemokratiets daværende transportminister Benny Engelbrecht i den forbindelse til Sn.dk.

Den i alt 60 kilometer lange transportkorridor skulle ifølge forslaget strække sig fra Køge i syd mod Helsingør i nord i en bue rundt om København og agere trafikåre vest for den nuværende Motorring 4.

Annonce:

Projektet har været på idéstadiet siden 1973, hvor man siden har reserveret det areal, hvor motorvejen var udset til at skulle anlægges.

Læs også - Otte gigantiske vejprojekter: Sådan bliver dit bil-liv

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: