Stort it-nedbrud lammede hospitaler

Region Hovedstaden var fredag morgen og formiddag og lammet af et gigantisk it-nedbrud

Følg Samfund

Hvis du ved noget, så tip os på 1224 / 1224@eb.dk

Opdateret kl. 10.30: Region Hovedstaden oplyser, at it-infrastrukturen nu er oppe at køre igen. Regionen oplyser, at netværksnedbruddet skyldtes en fejl, som opstod under 'en standardprocedure på en central netværkskomponent.'

Et gigantisk neværksnedbrud har siden fredag morgen kl. 07.20 skabt betydelige problemer i Region Hovedstaden, hvor personalet ikke kan benytte hverken det store it-system Sundhedsplatformen, e-mailsystemer eller øvrigt it.

- Det er hele it-infrastrukturen, der er er gået ned, så det har ikke noget med Sundhedsplatformen at gøre, understreger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend G. Hartling overfor Ekstra Bladet.

Dermed er sygehuse som Rigshospitalet - Blegdamsvej og Glostrup, Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital - Hillerød og Frederikssund uden it.

- Det er tale om et stort net-nedbrud, som også rammer Sundhedsplatformen, men det omfatter også eksempelvis mailsystemer, men lige nu mangler vi overblik over omfanget, siger Annette ​Precht-Sparre, chefkonsulent i pressevagten i Region Hovedstaden.

- Hvis det bliver længerevarende, kan det blive nødvendigt at aflyse operationer, siger hun.

Computerworld erfarer, at patienter, der er mødt ind for eksempelvis at få taget en blodprøve, bliver sendt hjem igen, fordi der ikke er adgang til de nødvendige systemer.

- Jeg har netop hørt, at man har fundet fejlen og arbejder intensivt på at få det løst, siger koncerndirektøren til Ekstra Bladet kl. 8.51.

- Men jeg ved ikke, hvornår problemet er løst, men jeg forventer, at det er snart, siger Svend G. Hartling.

Han afviser, at nedbruddet kan skyldes et ondartet hackerangreb.

- Det lyder nærmere som om, at det er et komponent i et centralt krydsfelt, der skal skiftes.

Han fortæller, at nedbruddet rammer især de flere tusinde medarbejdere hårdt.

- Det er en kæmpe belastning for vort personale. Patienterne skal nok blive behandlet, for man har indført en nødprocedure, hvor man arbejder med papir i stedet for med it, fortæller han.

Der er cirka 39.400 medarbejdere i Region Hovedstaden.

Det er kun Region Hovedstaden, der har oplevet et nedbrud, viser en rundringning foretaget af Ritzau.

Opdateret kl. 10.30: Region Hovedstaden oplyser, at it-infrastrukturen nu er oppe at køre igen.

Opdateres...

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+