OPDATERET: 14.31 meddelte Lasse Bjerre Sørensen, der er presseansvarlig ved Radius Elnet, at alle kunder igen havde strøm efter et større nedbrud.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Klokken 12.59 forsvandt strømmen pludseligt fra 4100 kunder på Amager.
Det bekræftede Lasse Bjerre Sørensen over for Ekstra Bladet.
Strømafbrydelsen skyldes, at et rør var blevet beskadiget.
- Vi forventer, at alle har strøm igen senest klokken 14.30, sagde Lasse Bjerre Sørensen tidligere.
Han fortalte videre, at der blev knoklet på livet løs, og at cirka 2000 af kunderne allerede omkring klokken 14 havde strøm igen.