Stort overblik: Det lukker i dag

Selvom sommeren gav anledning til at håbe, at nedlukninger og restriktioner var fortid, træder nye restriktioner i kraft fra søndag. Få det store overblik her

- Det bliver dødssygt, lød det fra en af de borgere, Ekstra Bladet har talt med om de nye restriktioner.

- Det bliver dødssygt, lød det fra en af de borgere, Ekstra Bladet har talt med om de nye restriktioner.
Følg Samfund

Vi var lige begyndt at håbe. Flere og flere blev færdigvaccineret, folk samledes til koncerter, og natklubberne slog atter dørene op for danseglade gæster. Men så kom omikron.

Den seneste uge er rekorden for højeste smittetal under pandemien blevet slået igen og igen, og fra klokken 8.00 søndag træder en lang række restriktioner i kraft.

Særligt kulturen bliver ramt
Igen går det hårdt ud over kulturlivet, hvor blandt andet biografer, spillesteder og teatre skal holde lukket. Også museer, zoologiske haver og forlystelsesparker skal lukke.

Skal man spise ude eller mødes med en ven over en julebryg, skal man fra søndag overveje at mødes i god tid. Restauranter og caféer skal nemlig holde lukket mellem klokken 23.00 og 05.00, og de må ikke servere alkohol efter klokken 22.00.

Ligeledes gælder det, at der for butikker er forbud mod at sælge alkohol mellem klokken 22.00 og 05.00.

Fra søndag morgen klokken 8.00 træder en række nye restriktioner i kraft. Foto: Mogens Flindt
Fra søndag morgen klokken 8.00 træder en række nye restriktioner i kraft. Foto: Mogens Flindt
 

Færre sociale kontakter
Ud over de nye tiltag opfordres der til, at man begrænser mængden af sociale kontakter i juleferien, så man holder sig til at se familien og de nærmeste bekendte.

På hjemmesiden coronasmitte.dk, der er de danske myndigheders fælles informationsindsats under covid-19, opfordrer de ligeledes til at undgå steder med mange mennesker - for eksempel ved indkøb og ombytning af julegaver.

Herunder kan du se overblikket over alle de tiltag, der træder i kraft søndag morgen. Kilde: Coronasmitte.dk

Få det fulde overblik her

Kultur, forlystelser og idræt

Følgende steder skal holde lukket:

- Spillehaller og kasinoer

- Lege- og badelande

- Forlystelsesparker og tivolier

- Spillesteder, teatre og biografer

- Museer og kunsthaller

- Kulturhuse

- Forsamlingshuse og selskabslokaler

- Folkehøjskoler

- Zoologiske anlæg og akvarier

- Lokaler og aktiviteter hvor der afvikles folkeoplysende aktiviteter, foredrag og idrætsarrangementer med betalende tilskuere

Dagligvarer, butikker og service

Følgende restriktioner indføres:

- Personale med kundekontakt skal bruge mundbind eller visir, også selvom de kan fremvise coronapas

- Arealkrav for detailhandlen. Arealkravet afhænger af lokalets størrelse, og skilte skal vise, hvor mange kunder der må være i lokalet

- Der skal være hånddesinfektion tilgængeligt for kunderne

- Detailhandlen skal gøre, hvad der er muligt for at undgå sammenstimling og minimere kødannelse

Salg af alkohol

- Der er forbud mod salg af alkohol mellem klokken 22.00 og klokken 05.00 fra butikker

Caféer, restauranter og udskænkning

Følgende restriktioner gælder for beværtninger:

- Caféer, restauranter mv. skal holde lukket mellem klokken 23.00 og 05.00, og udskænkning af alkohol er forbudt efter klokken 22.00

- Personale med kundekontakt skal bære mundbind, også selvom de har coronapas

- For indendørs serveringssteder gælder et arealkrav på to kvadratmeter pr. siddende gæst og fire kvadratmeter pr. stående gæst

- Krav om at opsætte skilte, der viser, hvor mange gæster der må være på stedet

Kollektiv transport

- I DSB's InterCity og InterCityLyn skal du have gyldigt coronapas og pladsbillet. Din billet er ikke gyldig, hvis ikke du kan fremvise coronapas

- Krav om siddeplads og coronaplads i fjernbusser

- Krav om mundbind eller visir for ansatte med kundekontakt, også selvom de kan fremvise coronapas

Kirke og andre trossamfund

- Arealkrav på to kvadratmeter pr. siddende gæst og fire kvadratmeter pr. stående gæst

- Krav om mundbind når deltagerne ikke sidder ned

Arbejdsliv

- Både offentlige og private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at de medarbejdere, der har mulighed for det, arbejder hjemmefra

- Messer samt lokaler og lokaliteter, hvor der afvikles konferencer og foredrag, skal holde lukket

Dagtilbud og grundskolen

- Forældre eller besøgende i dagtilbud mv. skal bære mundbind eller visir. Medarbejdere har ret til at bære visir

- Fra 5. januar 2022 opfordres alle elever fra og med 1. klasse til at blive testet to gange om ugen. Det gælder også elever og ansatte, der er vaccinerede

Uddannelse

- Krav om mundbind eller visir for elever, studerende, ansatte, forældre og besøgende på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner samt videregående uddannelsesinstitutioner, når de bevæger sig rundt på og opholder sig på fællesarealer. Gælder ikke i forbindelse med undervisning og eksamen.

 

Borgerservice og myndigheder

- Krav om mundbind eller visir på kommunale borgerservicecentre og jobcentre, samt borgerservicecentre på Indenrigs- og Boligministeriets, Skatteministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder

Kilde: Coronasmitte.dk

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.