Stort snefald på vej til Danmark: Her får de mest

Allerede nu sner det forskellige steder i Danmark, men det bliver værst torsdag, hvor der i Nordjylland kan falde mere end 15 cm

Sneen er på vej, men kulden har allerede et godt tag i Danmark. Her ved Faxe Ladeplads kommer det til syne på smukkeste vis, hvor bølgernes skvulp mod sommerhusene langs kysten er frosset helt til og har skabt utrolige skulpturer. (Foto: Per Rasmussen)

Det kan godt betale sig snart at finde kælken frem. For i slutningen af denne uge bliver Danmark igen ramt af et solidt snefald, oplyser DMI.

Men allerede nu er der faktisk lokale snebyger forskellige steder i landet.

- Der er lidt snebyger, der tager striben over Amager og København, men det er nok ikke noget, der varer ved længe. Det kan godt være det breder sig lidt ud i landet i løbet af eftermiddagen, men så forsvinder det også fra hovedstadsområdet, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Trine Pedersen. 

Her til formiddag har det dog også været flot solskinsvejr flere steder på Fyn og i Jylland, men torsdag kommer en front sydfra og sætter en stopper på det.

- Det bliver snevejr torsdag aften og fredag. Der kommer en front torsdag aften, som først vil være sne for derefter at blive til regn flere steder, siger meteorologen.

Men især den nordlige del af landet vil kunne opleve masser af hvid sne.

- Hvis du tager en streg fra Lemvig til København, så vil det syd for den streg blive regn, mens det nord for vil blive sne.

Syd for den hvide streg vil sneen blive til regn, mens den nord for stregen vil falde som sne i store mængder. (foto: Maps)
Syd for den hvide streg vil sneen blive til regn, mens den nord for stregen vil falde som sne i store mængder. (foto: Maps)
 

Og her kan der faktisk falde en solid mængde sne.

- De får i hvert fald 10-15 cm sne, og det er sat i den lave ende, siger hun.

Derudover vil det også blæse en del, hvilket kan få sneen til at fyge.

48 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere