Stort søvnbehov kan være tegn på alvorlige sygdomme

Har du behov for 10-11 timer hver nat, så kan det være et symptom på bagvedliggende sygdomsårsager, der kan have alvorlige konsekvenser senere i livet

Er du lige lovlig glad for at sove? Ny forskning viser, at det kan være en god ide at få foretaget et helbredstjek, hvis du i længere perioder sover mere end anbefalet. Foto: Colourbox
Er du lige lovlig glad for at sove? Ny forskning viser, at det kan være en god ide at få foretaget et helbredstjek, hvis du i længere perioder sover mere end anbefalet. Foto: Colourbox

Ekstra Bladet har korrigeret indholdet i denne artikel, da det fejlagtigt kunne opfattes som om det er direkte farligt at sove længe. Det er ikke tilfældet, men det kan være et symptom på farlige sygdomme/red.

Er der noget som en god nattesøvn, der først slutter hen af formiddagen eller måske senere? Nej, vel.

Og dog.

Er du typen, der gør det lidt for ofte, så bør du måske opsøge din læge og få foretaget et helbredstjek. Det kan nemlig være tegn på, at der er noget galt, hvis du sover for meget over en længere periode.

Det viser ny forskning, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift European Heart Journal.

De fleste er ikke i tvivl om, at for lidt søvn kan være skadeligt, men det er nok de færreste, der er med på, at det også kan være forbundet med helbredsmæssige problemer, hvis man sover for meget.

Større sandsynlighed for hjertekarsygdomme
Men et studie foretaget på mere end 115.000 deltagere i alderen 35 til 70 år fra 21 forskellige lande viser, at folk, der dagligt sover mere end ti timer om dagen, skal være opmærksom på, at det kan være en markør for, at noget andet er på spil.

Inden du går helt i panik og dropper din velfortjente middagslur, så gør det ikke noget, at du enkelte gange sover mere, end hvad godt er, fortæller Poul Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin:

- Varigheden af din søvn er ikke alene årsagen til, at man får alvorlige sygdomme. Men hvis man har nogle skjulte sygdomme, så kan de komme til udtryk ved, at behovet for søvn stiger.

Ifølge Poul Jennum kan man også bruge undersøgelsen til at sige, hvor meget søvn, der er sundt for os.

- Dem der sover mellem 7 og 9 timer, de får den mest optimale søvn, fortæller han.

Rammer formentlig overvægtige
Forskerne har ikke med sikkerhed været i stand til at konkludere, hvorfor folk, der sover længere, har større chance for at udvikle hjertekarsygdomme, men en forklaring kan være, at de, der oftest sover længe, er folk, der er overvægtige samt mindre fysisk aktive.

Er du i tvivl om, du sover for meget, og om årsagen er, at der ligger nogle bagvedliggende sygdomsårsager til, så opfordrer Poul Jennum til, at man tager en snak med sin læge om det.

Se også: Ekspert advarer: Det er skadeligt at snooze om morgenen
 

Se også: Kvinder har brug for mere søvn end mænd

Se også: Sov som et geni: Se hvordan de verdens-berømte sover
32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere