Så er det lige ved og næsten, at 2014 løber ud og det nye år, 2015, tager over - og hvad er i den forbindelse mere oplagt end at læne sig tilbage og mindes de mange begivenheder, der gjorde det forgangne år til noget helt særligt.
Her vil Ekstra Bladet gerne give en hjælpende hånd, så i tv-indslaget over artiklen kan du se en kavalkade med et udpluk af årets vildeste, vigtigste og værste historier.
I denne del nummer to af Ekstra Bladets årskavalkade mindes vi blandt andet sagen, der blev kaldt Danmarks største medieskandale.
- Se og Hør-skandalen er den største medieskandale dels fordi, den har været så omfattende og er foregået over en lang årrække, og derudover fordi den rammer ned i et af tidens store følsomme emner, som er overvågning og beskyttelse af personlig data, fortæller professor i journalistisk på Roskilde Universitetscenter, Mark Ørsten.
Vi skruer også tiden tilbage til 1864 - eller rettere sagt til DR's meget omtalte drama-serie - der langt fra imponerede Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch.
- 1864 var dårligt skruet sammen som tv-serie. Den var langtrukken og kedelig, siger han og kommer med sit bud på, hvorfor serien fik så meget opmærksomhed med på vejen.
Du kan også stifte bekendtskab med en noget særpræget bikinimode, en uheldig studerende, som pludselig blev mistænkt for at være terrorist, en tiltalt og senere frikendt cykellegende og meget mere.
Se det hele i kavalkades første del over artiklen. Tirsdag bragte vi første del, og den kan du se her:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.