Stram asylpolitik smitter af på flygtningevenlige lande

Det smitter af på verdens fattigere lande, når Europa og Australien strammer deres asylpolitik, viser rapport

Følg Samfund

Fattigere lande følger efter Europa og Australien og strammer deres asylpolitik. Og det udhuler flygtninges ret til beskyttelse på globalt plan.

Det viser en ny rapport fra den uafhængige britiske tænketank Overseas Development Institute (ODI). Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi oplever et bekymrende kapløb mod bunden af beskyttelse af flygtninge rundt om i verden, siger forfatter til rapporten Sara Pantuliano fra ODI.

Ifølge tænketanken har rigere nabolandes begrænsninger af antallet af flygtninge medført lignende politikker i lande, der ellers er kendt for at tage imod mange flygtninge.

I rapporten bliver der blandt andet peget på Jordan, som har afvist at tage imod 70.000 syriske flygtninge. Flygtningene er strandet, efter at Kenya har truet med at lukke flygtningelejren Dadaab og hjemsende sine mange flygtninge, der overvejende er fra Somalia.

- Hvis de rige lande med stærke økonomier nægter at opfylde deres forpligtelser i henhold til Flygtningekonventionen af 1951, hvilket incitament er der så for fattigere lande til at gøre det, spørger Sara Pantuliano.

- Højindkomstlande er nødt til at ændre denne farlige kurs og i stedet tage meningsfulde skridt mod at beskytte nogle af verdens mest udsatte mennesker, tilføjer hun.

ODI-rapporten er offentliggjort tirsdag forud for et FN-topmøde i New York om flygtninge og migranter. USA's præsident, Barack Obama, er vært for tirsdagens møde.

Rapporten kommer samtidig i kølvandet på nye prognoser fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM). Prognoserne viser, at antallet af flygtninge, der vil dø på deres vej mod et sikrere sted, i 2016 forventes at overstige 10.000.

Det skriver The Guardian.

- Sidste år oplevede vi flere end 5000 dødsfald verden over. I år er vi allerede over 4000, men uden for Middelhavet og Europa er informationerne så mangelfulde, at vi vurderer, at tallet er en voldsom undervurdering, siger Julia Black fra IOM.

De fleste flygtninge og migranter dør i drukneulykker på den farlige vej over Middelhavet fra Libyen til Italien. Hidtil er 3212 mennesker døde i 2016 i et forgæves forsøg på at nå Europa.

Tal fra IOM viser yderligere, at 400 flygtninge og migranter er døde i Latinamerika i år.

- Tallet kan dog nemt vise sig at være to-tre gange højere, siger Julia Black.

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.