Annonce:
Annonce:

Stram Kurs-medlemmer udvist: Paludan rasende

Partilederen for Stram Kurs er uforstående over for, at fem af hans medlemmer er blevet udvist fra Belgien

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Fem medlemmer af Stram Kurs er ifølge BBC blevet udvist fra Belgien, fordi de planlagde at brænde en koran af i landets hovedstad, Bruxelles.

Ekstra Bladet har i den forbindelse været i kontakt med partiets leder, Rasmus Paludan, der var tydeligt frustreret over den udlægning.

- Det kan jeg totalt afvise, siger Rasmus Paludan indledningsvist, hvorefter han straks giver sig til at rase over BBC.

Ifølge Rasmus Paludan havde de fem medlemmer, som ikke inkluderer lederen selv, ingen intentioner om at afbrænde en koran. Han bekræfter dog, at de fem medlemmer er blevet udvist.

- Der var ikke nogen planer om at afbrænde koranen i Belgien, de havde heller ikke nogen koran med. De havde anmodet om at afbrænde en koran, men det blev afvist fuldstændig. Så jeg havde meddelt, at hvis man ikke må afbrænde en koran, så gør vi ikke det, siger Rasmus Paludan til Ekstra Bladet.

Annonce:

Men er det ikke mærkeligt at skrive, at de er udvist for at ville brænde en koran af, hvis der ikke var nogen koran. Påstår du, at det er helt opdigtet?

- Jo, det er mærkeligt, men BBC er mærkelige. De har formentlig fået oplysninger fra politiet i Belgien, men vi kan jo ikke kontrollere, hvilke informationer politiet giver videre. Der var ikke nogen koran i den bil, de blev stoppet i, så det taler lidt imod, at de skulle være blevet udvist på den baggrund, siger Stram Kurs-lederen.

I stedet var planen ifølge Stram Kurs-lederen at de fem medlemmer skulle mødes med nogle 'patriotiske' protestanter i Bruxelles.

Ifølge Rasmus Paludan fandt episoden sted onsdag morgen. Her blev de fem medlemmer eskorteret ud af landet. De befinder sig nu i Danmark, oplyser Paludan.

Udvises fra Frankrig
Selv er Rasmus Paludan tilbageholdt i Frankrig.

- Jeg er ved at blive tvangsudvist fra Frankrig og forventer at være hjemme i Danmark senere i dag, siger han.

Han mener ikke, at han har gjort noget ulovligt.

Annonce:

- Det, de frygter, jeg har intentioner om at gøre, er helt væk fra virkeligheden, siger han.

Han fortæller, at han har fået forbud mod at brænde en koran af i Frankrig, og at han derfor heller ikke havde i sinde at gøre det.

- Jeg har fået at vide, at jeg er en 'menace to society' (trussel mod samfundet, red.). Men i virkeligheden er det, de mener vel, at de personer, der vil reagere på min demonstration, er en trussel, siger Rasmus Paludan og tilføjer:

- Jeg er bare glad for, at jeg indtil videre er helskindet i Frankrig.

Terror-alarm i Frankrig
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er kommet i stormvejr i flere muslimske lande, der har valgt at boykotte Frankrig, efter at præsidenten nægtede at tage afstand til Muhammed-tegningerne.

Det sker, efter at en 47-årig skolelærer blev halshugget i en forstad til Paris. Han underviste i ytringsfrihed og havde vist sine elever karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Annonce:

Siden har landet været ramt af to angreb på samme dag i Nice og Avignon. Det første angreb skete klokken 9.15 i Notre Dame i Nice, hvor tre personer blev dræbt, og flere blev såret. En af de dræbte var en 70-årig kvinde, der blev halshugget.

Det andet angreb fandt sted 11.15 i Avignon. Her blev en gerningsmand med kniv skudt og dræbt af politiet. Ingen andre kom til skade.

Samme dag hævede Frankrig landets sikkerhedsalarm til det højest mulige.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: