Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Strammer grebet om offentligt ansatte

De offentlige arbejdsgivere stiller flere krav og har mere magt over for medarbejderne end for 15 år siden.

Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder ved FAOS, er en af forfatterne bag rapporten. Foto: /ritzau/Stine Bidstrup
Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder ved FAOS, er en af forfatterne bag rapporten. Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

Det fastslår en ny rapport, som er lavet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved sociologisk institut på Københavns Universitet. Det skriver Avisen.dk.

Rapporten fokuserer på tre områder inden for den offentlige sektor: Hospitaler, folkeskoler og ældreplejen.

En af de mest fremtrædende forandringer, der er sket i den offentlige sektor, er ifølge rapporten, at arbejdsgiverne i form af kommuner, regioner og staten har fået mere magt over lønmodtagerne.

Og det er der flere forklaringer på, fortæller en af forfatterne bag rapporten Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder ved FAOS.

For det første har lavkonjunkturen efter finanskrisen stillet lønmodtagerne ringere, da der ikke har været efterspørgsel på deres arbejdskraft, men derimod kamp om jobbene.

Derudover er arbejdsgiverne også blevet mere aktive og stiller flere krav til lønmodtagerne.

- Arbejdsgiverne har tilsyneladende haft et behov for at markere sig med en mere markant arbejdsgiverprofil. Og arbejdsgiverne er i højere grad begyndt at se overenskomstsystemet som en del af den samlede budgetpolitik, siger Mikkel Mailand til Avisen.dk.

Bodil er lærer og har mærket, hvordan arbejdsgiverne har fået mere og mere magt. Læs hvordan det har været her.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen medgiver, at de offentlige arbejdsgivere spillere mere med musklerne idag end tidligere. Men det ulige magtforhold har alvorlige konsekvenser for velfærden, mener han.

- Idag er det svært at skaffe lærere til den danske folkeskole. De flygter jo væk.Det er er jo en af de omkostninger, arbejdsgivernes udøvelse af magt har. Når arbejdsgiverne ikke kan få lavet nogle aftaler, som begge parter kan se sig i og som kan fungere, så står vi som nu over for kæmpe udfordring, siger Anders Bondo Christensen til Avisen.dk.

Endeligt har den store lockout af 67.000 lærere i 2013 ændret magtforholdet i arbejdsgivernes favør.

- Der brugte man et middel, man ikke havde set før, nemlig lockout uden foregående strejkevarsel. Og nu sidder man på den anden side af bordet på lønmodtagernes side og ved ikke, om det er et middel, der vil blive brugt igen. Og det kan have en disciplinerende effekt på lønmodtagerne. Her farer man måske ikke så hurtigt frem, som man ellers ville have gjort, siger Mikkel Mailand.

Kommunernes Landsforening (KL) afviser dog, at de har mere magt idag end før finanskrisen og lærer-lockouten:

'Men krisen har naturligvis gjort, at parterne har skulle tage et større ansvar. Vi har ved overenskomstforhandlingerne i 2011, 2013 og 2015 sammen med de faglige organisationer netop taget det ansvar og aftalt nogle økonomisk ansvarlige overenskomster. Det ser jeg faktisk som en klar styrkelse af den danske model', oplyser formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, Michael Ziegler (K), i en skriftlig kommentar til Avisen.dk.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen