Strand lukket hele sommeren: Tarmbakterier i vandet

Skilte med påskriften 'Badning frarådes' kommer til at møde badegæsterne på Jerup Strand hele sommeren, fordi der er tarmbakterier i vandet

Når vandet er fyldt med tarmbakterier, må børnene holde sig oppe på stranden. Foto: Ivan Boll/Polfoto.
Når vandet er fyldt med tarmbakterier, må børnene holde sig oppe på stranden. Foto: Ivan Boll/Polfoto.

Der er dårligt nyt til badeglade nordjyder. Jerup Strand nord for Frederikshavn bliver nemlig lukket hele sommeren, fordi der er tarmbakterier i vandet.

Det oplyser Frederikshavn Kommune i en pressemeddelelse.

De seneste to år er badevandskvaliteten ved stranden blevet betegnet som 'ringe' på grund af for mange tarmbakterier, men i år tager kommunen mere indgribende metoder i brug og fraråder helt badning ved stranden.

Der er tale om tarmbakterier af typen E. coli og Intestinale Enterokokker.

Se også: Verdensberømt strand lukket på ubestemt tid

Kender ikke kilden
Mens stranden er lukket, skal kommunen finde ud af, hvor tarmbakterierne stammer fra.

'Vi har hyret et rådgivningsfirma ind til at hjælpe os med kildeopsporingen i løbet af sæsonen. Der skal over en længere periode tages prøver i både vådt og tørt vejr, men så finder vi forhåbentlig kilden', lyder det i pressemeddelelsen fra Kirsten Haumann, der er miljøsagsbehandler i Center for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune.

'Resultaterne fra undersøgelserne kan forhåbentlig være med til at sikre en bedre badevandskvalitet på Jerup Strand fremover', fortæller Kirsten Haumann i pressemeddelelsen.

Kommunen mistænker, at bakterierne kommer fra Jerup Å, der har sit udløb syd for stranden, men de ved det ikke med sikkerhed.

De håber på at finde forureningskilden inden 1. september i år.

Se også: Så er det officielt: Ferieparadis forbyder bestemt type solcreme

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere