Strandet efter heftig bytur: Billede afslører hvorfor

En uheldig turist var fanget på party-øen Ibiza fire dage, efter hun mistede sit pas

Mens stemningen stadig var i top. Foto: Jam Press
Mens stemningen stadig var i top. Foto: Jam Press

Der stod fest på menuen, da 21-årige Bobbie Cook og veninden Becca havde sat kursen mod den spansk ø Ibiza i begyndelsen af oktober.

På venindernes anden aften var de da også igen at finde på et af party-øens mange diskoteker, men her tog stemningen en anden drejning, da det gik op for Cook, at hun havde mistet sit pas.

- Vi havde det så sjovt sammen med et par piger, vi havde mødt i lufthavnen, men som aftenen skred frem, gik det op for mig, at jeg ikke kunne finde mit pas. Min veninde sagde, at jeg nok bare havde glemt det derhjemme, siger hun til JamPress.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Før ferie-helvedet brød løs. Foto: JamPress
Før ferie-helvedet brød løs. Foto: JamPress
 

Strandet
Til trods for venindens opmuntring fortsatte Bobbie, der oprindeligt er fra Essex, England, eftersøgningen.

- Jeg prøvede virkelig at gå aftenen baglæns igennem: tjekkede toilettet, glemte sager, spurgte barpersonalet og kiggede alle de steder, jeg havde været, siger hun.

Missionen mislykkedes, hvorfor den 21-årige måtte ansøge om at få et nødpas.

- Jeg fik at vide, at det ville tage to arbejdsdage at lave. Ansøgningen blev lavet fredag, og de kunne selvfølgelig ikke lave det i weekenden, så jeg ville misse mit fly om mandagen. Jeg var så bange og anede ikke, hvordan jeg skulle klare den, siger den uheldige party-pige.

Siden måtte Bobbie ofre næsten 7000 kroner på nyt hotel og flybilletter til de to.

I alt var de strandet på Ibiza i fire dage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Reserve-passet. Foto: Jam Press
Reserve-passet. Foto: Jam Press
 

Billede afslørede
Dagen før afrejsen kiggede Cook sine feriebilleder igennem, og her gik det pludselig op for hende, at mysteriet langt fra havde været så stort, som hun først antog.

- På et billede, jeg allerede havde delt på Twitter, så jeg, at passet lå på jorden LIGE foran os. Jeg var i chok, men jeg kunne heller ikke stoppe med at grine. Alle mine venner synes også, det var virkelig morsomt, og jeg aner ikke, hvordan jeg ikke har lagt mærke til det tidligere, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Billedet, der 'afslører'. Foto: Jam Press
Billedet, der 'afslører'. Foto: Jam Press
 

Tweetet er da siden hen også blevet liket og delt mere end 22.000 gange.

- Vi festede ikke ret meget de sidste dage, der ville vi gerne bare hjem.

 

Alligevel fortæller hun, at hun er glad for den mindeværdige tur.

- Selvom jeg var så uheldig på den ferie, har jeg stadig haft det skønt, og jeg vil i hvert fald aldrig nogensinde glemme den, afslutter hun.

Selvom ferien blev ufrivilligt forlænget, blev der stadig hygget. Foto: Jam Press
Selvom ferien blev ufrivilligt forlænget, blev der stadig hygget. Foto: Jam Press

188 kommentarer
Vis kommentarer