Strandtragedie: Dette var familiens drøm

Familien som bestod af far, mor og to børn var på vej fra Tyrkiet til den græske ø Kos, for derfra at flygte videre til Canada. Kun én af dem nåede i land i live

- Han døde i dag (onsdag, red.). Men han var ikke den eneste dreng, der blev fundet, fortæller Peter Bouckaert, nødhjælpschef og krisekoordinator ved Human Rights Watch om den 3-årige dreng Aylan. (Video: Thea Pedersen)

Den 3-årige dreng Aylan, som skyllede op på stranden i Tyrkiet, levede et liv, som var fyldt med frygt og kaos. Hans familie flygtede til Tyrkiet fra den syriske grænseby, Kobane, hvor kurdiske soldater længe har kæmpet med styrker fra Islamisk Stat. Familien ville videre fra Tyrkiet til Europa, for derefter at rejse til Canada, hvor Aylans faster har boet i tyve år.

De sejlede ud fra den tyrkiske kyst med kurs med den græske feriø Kos, da deres båd kæntrede kort fra land. Aylan, hans storebror og deres mor druknede sammen med otte andre flygtninge, og kun deres far Abdullah nåede i land, skriver det canadiske nyhedssite Ottawacitizen.com

Adbullahs søster, Teema Kurdi, som har en frisørsalon i Canada. fortæller til nyhedssitet, at hun fik besked om tragedien tidligt onsdag morgen. Hun blev ringet op, at et familiemedlem, som havde talt i telefon med Abdullah, og alt hvad han havde sagt var, at hans kone og to drenge var døde.

Krig & katastrofer - 3. sep. 2015 - kl. 05:34 Desperat nødhjælpschef viser brutale fotos: Vågn op Europa!

Kunne ikke komme ud af Tyrkiet
Fordi Aylan og hans familie var flygtet fra Syrien til Tyrkiet uden deres pas, kunne de ikke få et udrejsevisum. Uden visum kunne de ikke forlade Tyrkiet, og derfor begav de sig ud på den farefulde tur over havet til den græske ferieø Kos.

- Jeg forsøgte at betale for deres rejse ud af Tyrkiet, men vi kunne ikke få dem ud af landet. Det var derfor at de besluttede sig for at sejle, siger Teema til Ottawacitizen.com.

Familien siger, at Abdullahs eneste ønske nu er, at rejse tilbage til Kobane for at begrave sig familie, og selv blive begravet ved siden af dem.

Se også: FN-forslag: Flåde sættes ind mod bådflygtninge

Turen over det ægæiske hav fra Tyrkiet til Grækenland er kort, og hver dag forsøger flere tusinde flygtninge at krydse havet, for at komme ind i Europa.

1 af 3 Aylan (tv) og hans bror før de begav sig ud på den farefulde rejse til Europa (Foto: Privat)
2 af 3 En tyrkisk soldat fjerner børnelig, som er skyldet i land på stranden (Foto: AP)
3 af 3 Aylan (tv) og hans bror før de begav sig ud på den farefulde rejse til Europa (Foto: AP/ Privat)
153 kommentarer
Vis kommentarer