Stribet kaos: Zebraflugt endte helt galt

To zebraer slap fri fra cirkus - Den ene er blevet skudt

To zebraer slap onsdag fri fra et cirkus ved Rostock i Tysland. Den ene blev indfanget hurtigt efter, men den anden blev skudt efter flere timers flugt.

Det endte simpelthen med, at politiet ikke så andre udveje end at skyde det eksotiske dyr, der på sin flugt havde forårsaget et trafikuheld og anden materielskade.

Det fortæller tysk politi.

I første omgang forsøgtes det flere gange at indfange det afrikanske dyr. Det mislykkedes dog.

Politiet var flere gange tæt på zebraen, hvor det ikke lykkedes for dem at indfange den. Foto: Ritzau Scanpix
Politiet var flere gange tæt på zebraen, hvor det ikke lykkedes for dem at indfange den. Foto: Ritzau Scanpix

Omkring klokken 8 onsdag morgen fik man igen færten af zebraen på en motorvej, hvor den havde forårsaget et trafikuheld. To biler var kørt sammen.

Heldigvis kom ingen til skade, hverken zebraen eller bilisterne. Men motorvejen blev spærret af, fordi zebraen stadig var på frie hove.

Endnu engang flygtede zebraen fra politiet. Foto: Ritzau Scanpix
Endnu engang flygtede zebraen fra politiet. Foto: Ritzau Scanpix

Politiet fandt zebraen, og fik den ind i en afspærring af politifolk og biler, men den fandt en udvej og løb hen over en motorhjelm på en personbil og var atter på fri fod.

Zebraens vilde flugt fra politiet medførte også. at en politibil blev beskadiget, og en politimand kom lettere til skade.

Dyret fandt til sidst en mark, hvor den endelig kunne få fred fra bilerne.

Endelig havde zebraen fundet vej til en mark i stedet for at løbe rundt blandt bilerne på motorvejen. Foto: Ritzau Scanpix
Endelig havde zebraen fundet vej til en mark i stedet for at løbe rundt blandt bilerne på motorvejen. Foto: Ritzau Scanpix

Zebratræneren fra det lokale cirkus blev herefter tilkaldt, og han forsøgte at berolige dyret, men uden held.

Derfor blev det lokale beredskab tilkaldt, og zebraen blev skudt.

Beredskabsfolk blev tilkaldt til marken, hvor zebraen stod. Foto: Ritzau Scanpix
Beredskabsfolk blev tilkaldt til marken, hvor zebraen stod. Foto: Ritzau Scanpix

Den døde zebra har fået mange til tasterne. De kritiserer politiet for at have skudt den i stedet for at nøjes med bedøvelse.

'De nøjagtige omstændigheder for, hvorfor zebraen blev skudt undersøges stadig,' fortæller politiet i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser desuden, at zebraen døde på stedet.

Politiet har fået mange kommentarer på, hvorfor dyret måtte lade livet i stedet for at blive bedøvet. Foto: Ritzau Scanpix
Politiet har fået mange kommentarer på, hvorfor dyret måtte lade livet i stedet for at blive bedøvet. Foto: Ritzau Scanpix

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 
15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere