Strømmen er ustabil i Nuuk efter lang afbrydelse

Grønlands hovedstad, Nuuk, har fået strømmen tilbage efter et stort nedbrud, der begyndte sent mandag aften

Den grønlandske hovedstad, Nuuk, har været ramt af strømafbrydelse. Onsdag eftermiddag lokal tid er strømmen tilbage, men den er ustabil. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Den grønlandske hovedstad, Nuuk, har været ramt af strømafbrydelse. Onsdag eftermiddag lokal tid er strømmen tilbage, men den er ustabil. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Følg Samfund

Strømmen er tilbage i den grønlandske hovedstad, Nuuk, efter at byen har været ramt af strømafbrydelse.

Den er dog fortsat ustabil. Det fortæller Anne Meisner, der er redaktør på Radioavisen i grønlandske KNR Nyheder, omkring klokken 15 lokal tid.

Strømmen var i et vist omfang tilbage tirsdag aften. Men der var fortsat en hel del problemer.

Ifølge Anne Meisner var strømmen rimelig stabil i løbet af natten, men i morges gik den igen i flere dele af Nuuk. Herfra gik der nogle timer, og så gik strømmen i hele byen.

Men omkring klokken 15 lokal tid (omkring klokken 19 dansk tid) onsdag er den altså tilbage.

Meisner fortæller, at myndighederne fortsat siger, at strømmen er ustabil.

- Den kan komme og gå, og det er sådan set meldingen hele dagen, siger hun.

- Man har ikke rigtig noget overblik over, hvornår den bliver 100 procent stabil igen.

Det store nedbrud begyndte omkring klokken 23.00 mandag og førte til en række forstyrrelser tirsdag.

Det var en fejl i et vandkraftværk, der var skyld i den manglende strøm. Fejlen opstod som følge af kraftige vindstød. Det oplyste myndighederne tirsdag.

På et tidspunkt var al telefoni i Grønland nede, skrev Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Det skyldtes et nedbrud i et datacenter. Strømafbrydelsen fik det til at gå ned, oplyste Grønlands Televæsen.

Men tirsdag aften var alle teleselskabet Tusass' tjenester igen fungerende.

- Min telefon har virket hele dagen, men vi har fået en sms tidligere fra vores teleselskab om, at der var risiko for, at mobilnettet igen kunne gå ned, siger Anne Meisner.

- Vi har ikke hørt om, at det har været et stort problem i dag.

I en pressemeddelelse natten til onsdag dansk tid, skrev Grønlands Politi, at der onsdag omkring klokken 14 lokal tid var ventet et nyt uvejr, og byens borgere blev opfordret til at forberede sig på mulige afbrydelser.

Klokken 20 var der vindstød på 12 meter i sekundet, fremgår det på Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) hjemmeside.

Grønland Politi skrev omkring klokken 17 dansk tid på Facebook, at el bliver prioriteret til sundhedsvæsenet, telefoni og fødevaresikkerhed.

Derudover er borgerne blevet opfordret til at hæve kontanter i tilfælde af, at betaling ikke kan ske med dankort.

Stort set hele Nuuk har fået strøm, og derudover kører alle vandværker. Det skriver politiet i en beredskabsmeddelelse omkring klokken 21 onsdag.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.