Studerende raser: Giga eksamens-brøler på dansk universitet

Studerende raser over gigantisk eksamens-brøler på dansk universitet

Denne mail har de studerende modtaget torsdag eftermiddag.
Denne mail har de studerende modtaget torsdag eftermiddag.

Ups!

En brøler af de helt store har skabt vrede og frustration blandt hundredvis af jurastuderende på Syddansk Univervisitet.

De skulle have været til eksamen i obligationsret fredag morgen, men den er blevet aflyst torsdag eftermiddag, fordi universitetet ved en fejl har lagt eksamensopgaven online.

En række studerende har henvendt sig til Ekstra Bladet.

- Vi er meget vrede, for vi har forberedt os grundigt til en svær eksamen, og så fucker de op i det - på grund af sjusk og mangel på professionalitet, siger en studerende.

En anden skriver i en mail:

'Syddansk Universitet har ved en fejl offentliggjort opgaven 15 timer før eksamen, så de er blevet nødt til at aflyse eksamen i morgen. Det er en eksamen på jura og det er for den årgang, der afslutter bacheloren, skriver en studerende.

Den studerende Victor Szarka skriver:

'Jeg skulle i morgen d. 2/6 op i faget obligationsret sammen med 1000 andre studerende. Denne blev aflyst kl. 16.00 i dag - altså mindre end 20 timer før. Helt uacceptabelt. Årsag: Den eksamens-ansvarlige havde lagt opgaven ud på nettet. Den skulle udleveres i papirform til de studerende til eksamen, hvorfor det er fuldstændig uacceptabelt. Jeg var taget fra København til Odense og betalt for transport og overnatning, da eksamen var kl. 9.00 i morgen tidlig. Er nu på vej hjem.'

Se også: Universitets-chef efter brøler: Nu svarer han vrede studerende

SDU har oplyst til de studerende, at man forsøger at arrangere en ny eksamen snarest.

De studerende holder dimission den 30. juni, så inden da skal der have være afholdt en ny eksamen.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere