Annonce:
Annonce:

Studie: Myggebårne sygdomme nærmer sig hastigt Danmark

Et nyt forskningsstudie peger på fem myggebårne sygdomme, som potentielt kan lede til en epidemi i Danmark

Myggebårne sygdomme nærmer sig Danmark, viser nyt studie fra Københavns Universitet. (Arkivfoto). Foto: Luis Robayo/Ritzau Scanpix
Myggebårne sygdomme nærmer sig Danmark, viser nyt studie fra Københavns Universitet. (Arkivfoto). Foto: Luis Robayo/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Danmark er fortsat et af de meget få lande, hvor man ikke kan blive syg af at blive stukket af en myg, men det kan meget snart ændre sig.

Det siger seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet.

Han står bag et nyt forskningsprojekt om myggebårne sygdomme.

- Den myggebårne sygdom, der er tættest på Danmark lige nu, er vestnilfeber, som blandt andet befinder sig i Nordtyskland, siger han.

- Vi regner med, at den kommer til Danmark et af de næste år.

Projektet har forsøgt at kortlægge såkaldte zoonotiske infektioner - eller sygdomme - som potentielt kan føre til epidemier herhjemme.

I alt har forskerne identificeret fem myggebårne infektioner, som i fremtiden får bedre levevilkår på grund af det stadig varmere klima og de stadig hyppigere skybrud.

Annonce:

Bliver man smittet med en af de fem sygdomme, kan det vise sig ved alt fra milde influenzasymptomer til alvorlig hjernebetændelse, som i sidste ende kan koste en livet.

Vestnilfeber er dog i den mildere kategori. Kun i ganske sjældne tilfælde kan det føre til alvorlig infektion.

Ifølge René Bødker skal man som dansker dog ikke gå rundt og være bekymret.

Men han understreger, at det vil være vigtigt at have en plan klar i Danmark, skulle en af sygdommene begynde at udvikle sig til en regulær epidemi.

- Hvis vi bliver ramt, skal vi vide helt præcist, hvad vi skal gøre.

- Lige nu er vi et af de meget få europæiske lande, som ikke har kontrol med myg. I Sverige og Tyskland har man store firmaer, som bekæmper myg, og i Frankrig har man specielle fly til at sprøjte mod myg.

Det er ikke kun vestnilfeber, som nærmer sig de danske grænser. I Sverige er sygdommen tularæmi - eller harepest - begyndt at bevæge sig mod syd i landet.

Annonce:

Harepest har typisk været forbundet med jægere, som har haft direkte kontakt med harer, men bakterien overføres nu primært via myg.

Også harepest er dog en af de mildere sygdomme. Den giver for det meste milde symptomer og skal behandles med antibiotika.

De tre øvrige myggebårne sygdomme, som ifølge studiet potentielt kan lede til en epidemi i Danmark i fremtiden, er Rift Valley Fever, japansk hjernehindebetændelse og Hesteencephalitis.

Vil du være fri for myg og andre insekter - så kan du læse mere her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: