Sundhedsmyndigheder i USA advarer mod klorokin

Det kan have alvorlige konsekvenser, i værste fald være dødeligt, at bruge klorokin. Det advarer amerikanske sundhedsmyndigheder efter den amerikanske præsident gentagne gange har nævnt det som et middel mod coronavirus

FDA advarer mod at bruge klorokin efter gentagende lovprisninger af stoffet fra den amerikanske præsident. Foto: MANDEL NGAN / Ritzau Scanpix
FDA advarer mod at bruge klorokin efter gentagende lovprisninger af stoffet fra den amerikanske præsident. Foto: MANDEL NGAN / Ritzau Scanpix

De amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, advarer mod at benytte det omdiskuterede lægemiddel klorokin som et middel mod coronavirus.

Det kan være dødeligt eller have alvorlige bivirkninger. Det gælder både klorokin og hydroxyklorokin, og særligt i tilfælde hvor det bliver blandet med andet hjertemedicin.

Derfor må klorokin kun benyttes af lægefagligt personale, lyder det fra lægemiddelstyrelsen.

Det skriver CNN.

Også herhjemme har spørgsmålet om klorokins effekt på covid-19 været til debat.

Den danske læge Stig Ekkert fik en skideballe af Lægemiddelstyrelsen, da han anbefalede at bruge lægemidlet.

Sportskommentateren Jørgen Leth anskaffede sig blandt andet klorokin efter have hørt om løfterne.

Se også: Jørgen Leth i store problemer

I slutningen af marts lukkede Lægemiddelstyrelsen for muligheden for at få udskrevet midlet.

Middel prist af Trump trods manglende beviser
Siden midten af marts har den amerikanske præsident nævnt stoffet op til 50 gange ifølge CNN.

Han har påstået, at stoffet skulle være afgørende i kampen mod covid-19, men forskningen peger i stigende grad i modsatte retning, enten at stoffet ikke har nogen effekt, eller at stoffet skulle gøre mere skade end gavn.

Stoffet bruges almindeligvis imod malaria, og FDA anbefaler også, at patienter, der i forvejen har en lægefaglig begrundelse til at tage stoffet, fortsætter med det.

Trump har også opfordret til at indtage rensemidler. Det har han siden trukket tilbage:

Donald Trumps sundhedsråd er ikke blevet vel modtaget i lægeverdenen. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Ernst/Reuters Samfund - 24. apr. 2020 - kl. 20:34 Donald Trump trækker livsfarligt coronaråd tilbage

277 kommentarer
Vis kommentarer