Sundhedsstyrelsen anbefaler tredje stik til alle voksne

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu revaccination og dermed et tredje stik til alle danskere over 18 år

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Følg Samfund

Alle voksne skal have et tredje stik.

Sådan lyder opfordringen fra Sundhedsstyrelsen i en meddelelse til pressen.

- Der er ingen tvivl om, at vi står i en alvorlig situation. Især er belastningen på sygehusene bekymrende, fordi der lige nu er et meget højt antal indlagte. Vaccinerne er vores vigtigste værktøj til at få kontrol med epidemien – og revaccinationerne er lige nu nøglen til at få smitten ned og dæmpe belastningen på sundhedsvæsnet, siger vicedirektør Helene Probst.

Årsagen til anbefalingen er, at immuniteten falder over tid, og faldet er markant cirka seks måneder efter andet stik. Derfor vurderes det nu, at revaccination giver en bedre beskyttelse mod infektion og mod alvorlig sygdom, indlæggelse og død for personer i alle aldersgrupper.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne danskere får det tredje stik. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne danskere får det tredje stik. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
 

Anbefalingen kommer efter en periode, hvor særligt sårbare og ældre i noget tid allerede er blevet tilbudt revaccination.

Med Sundhedsstyrelsens anbefaling vil alle over 18 år nu blive inviteret til et tredje stik seks måneder efter andet stik. Invitationen vil komme som besked i e-Boks eller med brev.

Herefter skal der bookes tid på vacciner.dk. Det er også muligt at ringe til den regionale hotline og booke tid.

Indtil videre er mere end 650.000 borgere i Danmark revaccineret. Det svarer til 11,2 procent af den samlede befolkning.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby