Sundhedsstyrelsen: Det gør vi hvis vi får en epidemi

Vil blandt andet indkalde pensionister, aflyse ikke-livstruende operationer og indrette flere intensive sengepladser

Mandag eftermiddag forklarede Sundhedsstyrelsens direktør (t.h.) i et interview med Ekstra Bladet, hvad myndighederne gør i tilfælde af en epedemi med mange syge. Foto: Ritzau Scanpix
Mandag eftermiddag forklarede Sundhedsstyrelsens direktør (t.h.) i et interview med Ekstra Bladet, hvad myndighederne gør i tilfælde af en epedemi med mange syge. Foto: Ritzau Scanpix

Mange danskere kan ved at skele til Italien eller Kina blive bekymrede for, om også vi kan blive ramt af en decideret epidemi med titusindvis af smittede, hvoraf flere tusinde bliver livstruende syge og derfor har behov for blive indlagt på hospitalernes få hundrede intensivafdelinger.

Så Ekstra Bladet har spurgt Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om han er gået i gang med at sørge for flere intensivsengepladser, som kan bruges i tilfælde at en spidsbelastning med flere tusinde kritisk coronavirus-syge samtidig?

Respitator-indkøb
- Ja, vi har i flere uger været i gang med forberedelserne til at kunne udvide vores kapacitet, både når det vedrører udstyr og personale. Vi har bedt regionerne om at se på, hvad de kan købe af respiratorer, og det skal ikke være de finansielle muligheder, der begrænser sådanne indkøb, svarer han.

- Vi kan få brug for flere respirator-maskiner, og de findes eksempelvis på almindelige operationsstuer, som er bemandet med en læge og en sygeplejerske, som kan respirator-behandle patienter, der er syge med coronavirus. Operationer, som skulle være foregået på disse stuer, kan altså udskydes, så patienter med coronavirus kan få intensivt pleje her, forklarer Søren Brostrøm.

Indretter nye intensivpladser
- Kan det komme på tale, at man indretter ekstra intensivsengepladser i midlertidige barakker uden for hospitalerne?

- Nej, ikke til intensiv behandling. Men det kan altså komme på tale, at vi på sygehusene indretter ekstra sengepladser med respiratorer på steder, som ikke før har været intensivsengepladser, svarer han.

Han siger, at nogle patienter i tilfælde af en ’spidsbelastning’ må forberede sig på, at blive udskrevet hurtigt.

- Vi vil ændre tærsklen for, hvornår andre patienter bliver udskrevet fra sygehusene. Desværre. I forvejen mener nogle patienter, at de bliver udskrevet for tidligt, hvorefter de kommer i en kommunal akutfunktion eller modtager kommunal hjemmepleje. Det kan ske i stort omgang og blive en meget stor opgave for kommunerne.

Glem alt om knæoperationer
Han advarer om, at behandlingen af ikke-livstruende sygdomme kan blive udskudt.

- Planlagt kirurgi som for eksempel hofte-, brok-, knæ-, og galdestensoperationer kan blive udskudt, selv om sygdommene er voldsomt generende for folk. Det kan være, at man har så voldsom slidgigt, at man ikke kan gå på job og må tage ibuprofen for at komme ud af senge. Sådanne sygdomme, som påvirker folks livskvalitet negativt, kan det være, at vi må udskyde.

Pensionister indkaldes
- Planlægger I at indkalde pensionerede læger og sygeplejersker?

- Det vil vi helt klart gøre. Det ligger allerede i planerne, at pensionerede sundhedspersoner kan kaldes ind. Regionerne er ved at se på det. Også folk, der er gået på deltid kan træde til at få på fuld tid. Fuldtidsansatte kan gå på dobbelt tid og der kan indgås en række merarbejdsaftaler med sundhedspersonalet. Vi kan trække på ansatte fra andre sektorer, eksempelvis fra speciallægepraksis.

- Hvad med Forsvarets læger og dets øvrige sundhedspersonale?

- Det er også en del af planerne. Dem kan og vil vi helt klart også indkalde, hvis det bliver nødvendigt. Jeg forventer en meget stor grad af ansvarlighed og villighed fra Danmarks dygtige sundhedspersonale, som vil træde til, når behovet er der. De vil vide, at en epedemi vil have en ende. Og at der så vil være en betydelig pukkel af overarbejde, der skal afvikles.

Kan lægge beslag på privathospitaler
- Kan I kræve at privathospitaler og mindre private klinikker ophører med at foretage kosmetiske operationer og lægge beslag på deres kapacitet for at behandle coronaviruspatienter?

- Det ville vi kunne, men jeg forventer faktisk ikke, at vi behøver at kræve det. Forventningen er, at de frivilligt vil være meget konstruktive og løse en vigtig samfundsopgave, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

- Hvad med dig selv?

- Jeg kan som gynækolog og fødselslæge i princippet også blive indkaldt til at behandle patienter, men jeg tror, at man vurderer, at jeg har andre vigtige opgaver at passe. For tiden arbejder jeg 14-16 timer i døgnet. Hvis jeg havde en anden stilling, hvor jeg var knap så vigtig, ville jeg helt klar melde mig under fanen, siger han.

- Jeg er ikke bekymret
Hvor bekymret er du lige nu?

- Jeg er ikke bekymret. Jeg er sikker på, at vi klarer den. Både i sundhedsvæsenet og i samfundet.

- Men er det er vel ikke desværre alle, der klarer den?

- Men desværre må jeg være ærlig. Hvis det her rammer os hårdt, vil der være folk, der bliver kritisk syge og dør. Det kan vi se ved at betragte udviklingen i Italien, hvor der er mange døde. Vi følger det time for time og er klar til at ændre strategi så snart det bliver nødvendigt. Og der er slet ingen tvivl om, at det kan blive meget hårdt for det danske sundhedsvæsen før, under og efter en epidemi, men vi klarer den.

Følge Ekstra Bladets live-opdateringer om corona-virus her.

128 kommentarer
Vis kommentarer