Der er fremover ingen særlige retningslinjer for covid-19 i forhold til andre sygdomme.
- Vi kan nu tage endnu nogle skridt mod mere normale tilstande i forhold til at håndtere covid-19 i både samfund og sundhedsvæsen. Der er ikke længere behov for meget specifikke retningslinjer for covid-19 i forhold til andre sygdomme.
Sådan skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse og bekræfter over for TV 2.
Derudover skriver de også i deres pressemeddelelse, at man fremover kun bør testes, hvis man er i risikogruppen.
'Man bør kun testes for covid-19, hvis man har symptomer, og hvis man er i risikogruppe og kan have gavn af tidlig behandling mod covid-19.'
Der vil dog fremover ikke være nogen særlige anbefalinger for isolation efter positiv covid-19-test.
Sundhedsstyrelsen understreger dog, at man stadigvæk skal blive hjemme, når man er syg.
'Sundhedsstyrelsen understreger i nye retningslinjer for håndtering af covid-19, at man stadigvæk skal blive hjemme, hvis man er syg med symptomer på luftvejsinfektion, uanset om det er covid-19, influenza eller andet.'