Sundhedsstyrelsen fastholder AstraZeneca-pause

AstraZeneca-vaccinen er fortsat i bero indtil næste uge, mens myndighederne vurderer dens sikkerhed

AstraZeneca-vaccinen er fortsat i bero indtil næste uge på trods af, at direktøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur fastslår, at vaccinen er sikker at bruge
Følg Samfund

Sundhedsstyrelsen holder fast i den to ugers pause, som AstraZeneca-vaccinen er i, og som udløber torsdag i næste uge, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde.

- Vi gør det ud fra et forsigtighedsprincip. Det er vores vurdering, at vi er nødt til at grave yderligere ned i sagen, fordi vi er nødt til at forstå bivirkningerne bedre, og hvorfor unge og raske mennesker bliver ramt, siger han.

Vaccinen fra AstraZeneca er blevet sat i forbindelse med en række blodpropper med usædvanlige symptomer. På pressemødet kom det ligeledes frem, at det både er mænd og kvinder, der har oplevet alvorlige bivirkninger, som kan skyldes vaccinen.

- Det er et helt usædvanligt billede, og en mulig forklaring er immunresponsen (ved vaccinen, red.), siger Søren Brostrøm.

I løbet af fredag blev det diskuteret politisk, om folk, der var nervøse for bivirkningerne, skulle kunne vælge at få en anden vaccine end den fra AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ved endnu ikke, hvad man vil gøre, hvis et stort antal danskere kommer til at efterspørge at få en anden vaccine end AstraZeneca, hvis den genoptages.

Selv er han dog ikke i tvivl, om han ville tage den:

- Ja, hvis den blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen, så ville jeg, lød det fra Søren Brostrøm på pressemødet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+