Sundhedsstyrelsen opgiver ekstra tiltag for at bremse Omikron

Der er nu så mange smittekæder med Omikron, at nære kontakter til smittedes nære kontakter ikke skal isolere

Følg Samfund

Sidst i november indførte Sundhedsstyrelsen en retningslinje om, at nære kontakter til smittede med coronavarianten Omikrons nære kontakter skulle gå i isolation.

Det skete for at bremse udbredelsen af den smitsomme variant. Men med en række smitteudbrud bliver den anbefaling nu trukket tilbage, fordi 'situationen ser anderledes ud'. Det skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

- Vi har tidligere haft en udvidet smitteopsporing, der også omfattede nære kontakter til nære kontakter, så vi kunne forsinke spredningen af Omikron-varianten i Danmark.

- Denne strategi er kun mulig i en periode med få smittede. Vi kan konstatere, at der i den seneste uge er sket en kraftig stigning i antallet at smittede med Omikron-varianten med flere udbrud i Danmark, og derfor ændrer vi vores retningslinjer, udtaler vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i nyheden.

På et pressemøde tirsdag eftermiddag siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri, at der nu er tale om samfundssmitte med Omikron.

Det betyder dermed, at sundhedsmyndighederne ikke længere kan relatere Omikron til bestemte, kendte smittekæder.

Nære kontakter til smittede med Omikron anbefales stadig at gå i isolation.

Sundhedsstyrelsen skriver, at man nøje følger den nye variant af corona. Man holder øje med, hvor alvorlige sygdomsforløb den udløser, og hvor smitsom den er.

Omikron blev første opdaget i Sydafrika. I Danmark blev den opdaget første gang 27. november. Siden da har den spredt sig hurtigt i landet via blandt andet smitte ved større forsamlinger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er omkring to procent af de positive testsvar med corona nu varianten Omikron.

Tirsdag eftermiddag skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside, at der er fundet 398 tilfælde af varianten. De er fundet fra 22. november til 6. december.

- Omikron spreder sig hastigt. Den er nu fundet på alle kontinenter undtagen Antarktis og i 65 lande. Og det er sandsynligvis kun toppen af isbjerget, siger Henrik Ullum, direktør for SSI, på tirsdagens pressemøde.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.