Super-kriminelle familier styrer de danske ghettoer: Så ekstreme er de

Hård kerne af kriminelle gør hverdagen utryg i boligforeningerne, viser ny undersøgelse

Få familier står for kriminaliteten i socialt belastede boligområder. Det viser ny undersøgelse. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO
Få familier står for kriminaliteten i socialt belastede boligområder. Det viser ny undersøgelse. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO

Hvis man kunne få styr på seks bestemte familier, ville man have kriminaliteten i Gellerup under kontrol.

Sådan lyder en intern joke hos politiet i Aarhus.

- Det er helt klart, at nogle efternavne går igen og igen i sigtelserne og dommene - der er familier, der bærer på over tre hundrede sigtelser, siger politikommissær Jens Espersen fra Østjyllands Politi. 

Og det er ikke noget nyt. Han siger, at sådan har det været i den halve snes år, han har været hos politiet – også selv om der har været lavet 360 graders indsatser over for familierne.

En hardcore kerne

Hos BL – Danmarks Almene Boliger, der er interesse- og brancheorganisation for mere end 500 boligorganisationer over hele landet, er politikommissærens billede af situationen, et man kan nikke genkendende til.

- Vi oplever en lille kerne af hardcore typer, der gør livet utrygt – især for naboerne – i de her boligområder. Det er meget, meget få beboere, der står for en uhyggelig negativ virkning i områderne, siger Bent Madsen, der er direktør i brancheorganisationen til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Direktøren for Danmarks Almene Boliger efterspørger en styrket indsats imod de kriminelle familier. Foto: Anna-Lene Riber
Direktøren for Danmarks Almene Boliger efterspørger en styrket indsats imod de kriminelle familier. Foto: Anna-Lene Riber

Og tal fra en ny undersøgelse, BL har fået lavet blandt de boligforeninger, der fremgår på Rigspolitiets liste over kriminalitetssammenhæng, bekræfter igen problemerne.

Hele 95 procent af de adspurgte foreninger siger, at de har beboere med tilknytning til kriminelle grupper og bander - af dem svarede 63 procent, at de oplever familier, hvor ældre medlemmer introducerer yngre medlemmer til bandekriminalitet.

Lillebror-effekten: Familier bliver forbryder-fabrikker

- Vi satte allerede for en del år siden fokus på problemerne, fordi vi allerede dengang havde problemer med andre bander, og det, vi har oplevet, er, at der er en lille gruppe hardcore folk, der er vokset op nu, og de har så fået nogle lillebrødre, der er lige så slemme, siger Bent Madsen.

Ved at bryde med ’lillebror-effekten’ - tendensen, hvor mindre børn og unge kopierer ældre brødres problemskabende adfærd - håber man at kunne bryde den kriminelle fødekæde, som skaber problemerne i boligområderne.

- Vi har set en trist udvikling, hvor man har en lille gruppe, der virkelig har behov for, at man griber ind overfor dem. Det er vi nødt til – den her udvikling skal stoppes, siger direktøren.

- Det er særligt trist, fordi de udsatte boligområder har været inde i en rigtigt positiv udvikling. Kriminaliteten er faldende, og de unge uddanner sig i langt højere grad. På under 10 år er vi gået fra at 22 procent af de unge får en studentereksamen til, at 38 procent får en.

Politi, udsættelser og ordentlige forhold

En lokalbetjent kan være en af løsningerne på problemerne i de udsatte boligområder. Foto: Anders Find/POLFOTO
En lokalbetjent kan være en af løsningerne på problemerne i de udsatte boligområder. Foto: Anders Find/POLFOTO
 

Regeringen har tidligere i år fremlagt forslag, der skal forebygge ungdomskriminalitet, forslag der blandt andet indeholder et særligt ungdomskriminalitetsnævn, der kan pålægge kommuner at anbringe et barn uden for hjemmet, men det er ikke nok.

- En ting, vi ved virker, er en permanent politi tilstedeværelse. En slags landbetjent, der kender sine lus på travet, der kender de lokale børn og unge mennesker, og har en permanent tilstedeværelse i området i hvert fald et halvt år af gangen, siger Bent Madsen.

- En anden ting er muligheden for at udsætte folk og familier, der eksempelvis har begået personfarlig kriminalitet. Det er klart, der skal være retssikkerhed, men der skal også være retssikkerhed og tryghed for dem, det går ud over.

Men politiindsatsen er ikke noget, der skal stå alene.

- Det er selvfølgelig vigtigt at få den forebyggende del med. Børn og unge skal have et ordentligt fritidsliv, et lommepenge-job, have adgang til det lokale foreningsliv, og der skal være lærepladser og lignede, der kan give hverdagen noget værdi.

Skolelederen ved, hvem der bliver kriminel

Kriminaliteten for unge under 18 år i de udsatte boligområder, Bispehaven og Gellerup-Toveshøj i det vestlige Aarhus, er faldende. Det betyder, at skoleleder på Ellekærskolen, Morten Dam Madsen, hvert år ser stadig flere unge forlade Ellekærskolen efter 9. klasse med lys i øjnene og tro på fremtiden.

For at øge tryghedsfølelsen har politiet tidligere fjernet busk og krat omkring stierne i Brabrand. Foto: Anita Graversen/POLFOTO
For at øge tryghedsfølelsen har politiet tidligere fjernet busk og krat omkring stierne i Brabrand. Foto: Anita Graversen/POLFOTO
 

Ellekærskolen har blandt andet mange elever fra Bispehaven, der er et stort område ikke langt fra Gellerup.

 - Omvendt er der stadig en gruppe unge, der ikke har håb og har svært ved at se andre muligheder end at hænge ud med storebrødre, der kører store BMW‘er og har det svært med lokale politibetjente, siger Morten Dam Madsen.    

- Man kan meget nemt udpege de børn, der er i særlig risiko for at blive kriminelle. Man kan se på deres storebrødre og deres familie,” siger skoleleder på Ellekærskolen, Morten Dam Madsen. 

- Det er de børn og unge, der har det svageste netværk. Det kan være på familieplanet i en familieklan eller slægt, hvor forældrene måske ikke har forældreevner til at være rollemodeller for deres børn. Det er også familier, der ofte har en kriminel historik, siger Morten Dam Madsen. 

Sociolog: ’Tvangsfjernelser i tidlig alder vil virke’

Forskning viser, at særligt belastede børn bør anbringes tidligere end hidtil

Problemerne med socialt belastede unge mennesker i udsatte boligområder, der ender i kriminalitet, kan forhindres, hvis man sørger for anbringelse eller tvangsfjernelser langt tidligere, end man har gjort.

- Alt forskning viser, at jo før man får anbragt et socialt belastet barn, desto bedre. Det er slået fast både nationalt og internationalt, siger Inge Bryderup, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet til Ekstra Bladet.

Sociologiprofessoren er ikke i tvivl om, at tidlige anbringelser har en positiv effekt.
Sociologiprofessoren er ikke i tvivl om, at tidlige anbringelser har en positiv effekt.

Selvom det at fjerne et barn fra sin familie kan virke voldsomt, så viser forskningen, at det er det bedste for barnet.

- Igennem min forskning har jeg interviewet et par tusinde børn og unge mennesker, der enten er i anbringelse eller har været anbragt, og de siger sammenstemmende, at det har hjulpet, og de siger desuden, at de skulle have været anbragt meget tidligere, siger Inge Bryderup.

Unge drenge i aldersgruppen 14-17 år med en ikke-vestlig baggrund har særlig stor risiko for at ende i anbringelse, og anbringelsen sker oftest i de tidlige teenageår, men der kan det allerede være for sent.

- Hvis man skal forhindre, at de ender i kriminalitet, så bør man gribe ind inden 12-13 års alderen, hvor de fleste anbringes nu, siger professoren.

- Børn med ikke-vestlig baggrund anbringes tidligt i deres opvækst i langt mindre grad end etnisk danske børn. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor kommunerne vælger at anbringe dem relativt sent, men det er sådan, det er.

De nuværende regler rækker

Lokalpolitikere har tidligere efterspurgt flere værktøjer fra Børne- og socialminister, Mai Mercado, for at få muligheden for at tvangsfjerne mindre brødre til bandemedlemmer, men ministeriet afviste anmodningen med den begrundelse, at det eksisterende regelsæt var tilstrækkeligt, og professoren fra Aalborg er helt på bølgelængde med ministeren.

- Kommunerne har helt klart de værktøjer, de skal bruge til både almindelige anbringelser og tvangsfjernelser. Det er der ingen tvivl om. Tvangsfjernelser er ikke noget, man bare lige gør, der skal være en alvorlig bekymring for barnets udvikling og opvæksts betingelser, siger Inge Bryderup.

- Der skal laves en grundig undersøgelse af barnets trivsel, før man kan lave en tvangsfjernelse – det, at storebroren er bandemedlem, er på ingen måde tilstrækkeligt, hvis man følger lovgivningen. Der er masser af danske familier, hvor der er en kriminel storebror, men der ville man jo aldrig drømme om at tvangsfjerne lillebroren, hvis ikke også der var andre forhold, der spillede ind.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen