'Superbils-blondinen': - Sådan lever jeg af at køre i dyre biler

Alex Hirschi har gjort det til sin karrierevej at drøne rundt i dyre biler og filme det til de sociale medier

Alex Hirsci har skabt sig et brand ved at køre rundt i lækre biler og filme det til sociale medier. Foto: Privat
Alex Hirsci har skabt sig et brand ved at køre rundt i lækre biler og filme det til sociale medier. Foto: Privat

Det er næsten som det populære program 'Top Gear', når bilentusiasten Alex Hirschi ruller sig ud på de sociale medier.

På både Instagram og Youtube viser den 33-årige, der går under navnet 'Superbil-blondinen', dyre og fascinerende biler frem til sine mange følgere.

Det har hun gjort i flere år, og det er en forretning, der går rigtig godt. Det fortæller hun i et større interview med Mirror.

For Alex Hirschi startede det hele, da hun forlod hjemlandet Australien for over et årti siden for at rejse til Dubai. Her fik hun lov til at prøvekøre flere dyre biler af mærker som Bentley, McLaren og Ferrari, fordi ejerne i de forskellige forhandlere var bekendte med hendes radioprogram i Australien.

Snakker om biler på fuldtid
Og hun fik smag for at køre rundt i bilerne og besluttede at sige sit job som journalist op.

- Så snart jeg havde sagt mit job op, var jeg ikke længere journalist. Så forhandlerne kunne ikke længere låne mig biler. Der var derfor ret meget arbejde i starten, og det er det stadig. Nogle gange kan jeg foretage et opkald og få den fedeste bil nogensinde. Andre gange tager det flere måneder at finde frem til den, fortæller hun.

Ifølge den kendte youtuber er det ikke helt let at skabe indhold til sociale medier, som mange måske går og tror.

- Når folk griner af sociale medier, er det fordi, de ikke forstår, hvor meget arbejde det egentlig er. Det er ligesom at skabe indhold alle andre steder.

Dyre biler hele verden rundt
Alex Hirschi arbejder sammen med sin mand Nik, der organisere mange af hendes ture rundt i verden samt filmer hendes indslag.

Og med 3.5 millioner følgere er der da også mange, der spændt venter på, hvad den smukke kvindes næste opdatering mon bliver.

For nyligt har hun været i Berlin, hvor hun kørte i en Mercedes-Benz AMG Vision Gran Turismo, der blev brugt under indspilningen af den seneste Batman-film med Ben Affleck.

Og selvom det er spændende nok med alle de mange dyre biler, krydrer hun også sine sociale medier med kendte mennesker, som hun diskuterer biler med.

Keanu Reeves, Jay Leno og Paris Hilton er bare nogle af de stjerner, der har været i dialog med 'superbil-blondinen'.

Vil ikke anbefale det
Med den store succes på de sociale medier bliver det nyeste skud på stammen et tv-program, hvor bilenthusiasten skal rundt i USA og prøve forskellige biler samt snakke med ejerne for at få historien bag bilerne.

Og selvom Alex Hirsci er meget succesfuld, er hun ikke sikker på, at det er en levevej, hun vil anbefale til andre.

- Det eneste råd jeg vil give til folk er, at de ikke skal ønske sig at blive influencer. Det er ikke et job. Det, der er et job, er, at man skaber indhold. Og hvis du skaber indhold, der er godt nok, vil du kunne opbygge et publikum, og at du så har indflydelse på folk omkring dig, er et biprodukt af det.

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere