Supermarkedskæder i nyt fokus: Vil gå efter Normal og Søstrene Grene

De danske supermarkeder har tabt terræn på de såkaldte non-food-produkter til Normal, Flying Tiger og Matas

SuperBrugsen og Lidl vil have kunderne til at købe mere shampoo, toiletpapir og tandtråd, derfor vil de udkonkurrere butikker som Normal ved sætte prisen ned. Foto: Jonas Olufson
SuperBrugsen og Lidl vil have kunderne til at købe mere shampoo, toiletpapir og tandtråd, derfor vil de udkonkurrere butikker som Normal ved sætte prisen ned. Foto: Jonas Olufson

En ny priskrig er på vej til at bryde ud på de såkaldte non-food produkter i de danske supermarkeder.

Det drejer sig om varer som shampoo, tandbørster og parfume, der i en nær fremtid vil falde i pris.

Store etablerede supermarkeder som Lidl og SuperBrugsen vil vinde deres markedsandele tilbage på markedet.

Det skriver Jyllands Posten.

Supermarkederne forklarer, at de har haft fokus på deres madkvalitet og ikke deres tandtråd.

Denne del af forretningen er i stedet gået til butikker som Normal, Søstrene Grene og Flying Tiger. SuperBrugsen, der er en del af Coop Danmark, har mistet en stor del af sin omsætning på non-food produkter over de sidste år, oplyser de til Jyllands Posten.

Især Normal er i gang med en voldsom ekspansion i Danmark og har nu 90 butikker fordelt ud over landet.

Nu skruer vi op
Selvom de nye butikker har overtaget en stor markedsandel på de varer, så har net-butikker hugget en god del af forretningen.

- Vi har i kampen om fødevarerne og i en tid med øget nethandel haft for lidt fokus på non-food, så der skruer vi nu op.

- Vi skal have vundet omsætning tilbage i de kategorier, som især for os er produkter op til ca. 100 kr i udsalgspris, og dermed non-food, som forbrugerne anvender dagligt, siger kædedirektør i SuperBrugsen Jesper K. Andersen til Jyllands Posten.

Artiklen forsætter under artiklen...

Ny trend
Det er ikke kun i supermarkederne, at man har lagt mærke til, at de har mistet kunder.

Hos brancheforeningen Mærkevareleverandørerne har man også lagt mærke til, at supermarkederne nu vil ind i kampen igen.

- Efter finanskrisen blev koncepterne rettet til, og fødevarerne blev det centrale mange steder. Det har kostet omsætning inden for nonfood, som er gået andre steder hen, og kæderne forsøger nu at vinde noget af det tabte tilbage, siger Niels Jensen adm. direktør i Mærkevareleverandørerne.

Artiklen forsætter under artiklen...

Lidl vil ikke lade SuperBrugsen stå alene med at sænke priserne på shampoo. Foto: Linda Johansen
Lidl vil ikke lade SuperBrugsen stå alene med at sænke priserne på shampoo. Foto: Linda Johansen

Hos Lidt har man længe kørt kampagner, hvor man lave en god handel computere, ure og andet elektronik. Men Lidl vil også kæmpe med om kunderne på non-food .

- Non-food er vigtige kategorier, der kan være med til at trække kunder ind i butikkerne. Kampen er intens på det danske dagligvaremarked, der regnes som et af de hårdeste. Det gælder også i konkurrencen om nonfood til kunderne, siger Dirk Fust, chef for Lidl Danmark.

Den tyske supermarkedsgigant, Lidl, har i Danmark 150 butikker. SuperBrugsen har omtrent 230 butikker.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere