Omkring 90.000 ansøgere har de seneste dage gået med nerverne uden på tøjet og ventet på, om de er kommet ind på drømmeuddannelsen.
Men på rigtig mange af de populære uddannelser, så kræver det et ufatteligt højt gennemsnit, hvis du skal slippe gennem nåleøjet.
Siden 2013 har 'International Business' på Copenhagen Business School ligget øverst på listen over de studier, der stiller de højeste karakterkrav til de mange ansøgere.
Men i år er superuddannelsen blevet rykket ned på en andenplads, og i stedet har 'AP Graduate in Marketing Management' på Erhvervsakademi Sjælland, den uddannelse, hvor man skal have det højeste gennemsnit.
Her skal du have 12,3 i gennemsnit for at komme ind på kvote 1, hvorimod du 'kun' skal have 12,2, hvis du skal ind på 'International Business'. Det viser tal fra Uddannelse- og Forskningsministeriet.
Og det er et ordentligt spring for 'AP Graduate in Marketing'. Sidste år blev alle personer optaget på uddannelsen, og i 2015 var snittet på 5,4.
Men de to uddannelser er langt fra de eneste, hvor du skal ligge i den høje ende af karakterskalaen.
På 80 af de 880 uddannelser kræver det et karaktergennemsnit på mere end 9,0, hvis man skal gøre sig håb om at blive optaget.
Karakterkravet til de videregående uddannelser er ikke bestemt af uddannelsens sværhedsgrad, men i stedet af dens popularitet.
Her er de 10 mest populære uddannelser: