Surfer red halvanden kilometer på den samme kæmpe-bølge

Turen varede hele to minutter

Koa Smith var rullet ind i bølgen i to minutter. Se det flotte syn her. Video: AP

Surfer Koa Smith fra Hawaii har lavet noget af en bedrift, efter at han for nylig fik en surf-tur på, hvad han betegner som sit 'livs bølge.'

Det lykkedes for den 23-årige mand at stå oprejst på surfbrættet i hele to minutter over en strækning på halvanden kilometer.

Vel og mærke på den selvsamme bølge.

Foto: Chris Rogers via AP
Foto: Chris Rogers via AP
 

Surferen tog til Namibia i Afrika i sidste måned for at finde en kæmpebølge, som kunne bære ham af sted, som aldrig før.

Det lykkedes til fulde. Og det lykkedes samtidig at få lavet både video med en drone og et GoPro kamera.

Du kan se videoen over artiklen.

Den unge surfer siger ifølge nyhedsbureauet AP, at alt hvad han har foretaget sig hele sit liv har ført ham frem til den særlige begivenhed.

Koa Smith og mange af de bedste surfere i verden er ikke blot dygtige atleter. De studerer også vejrkort for at finde frem til præcis det sted på kloden, hvor det ser ud som om, at de største bølger vil opstå.

Foto: Koa Smith via AP
Foto: Koa Smith via AP
 

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere